Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2004: Ung SF-kandidat presser på for bedre dyrevelfærd

Presseinfo fra Hesteinternatet af 1999 udsendt af Peter Caspersen, Hørløkke Tværvej 1
6500 Vojens Tlf. 74 54 06 37


Ung SF-kandidat presser på for bedre dyrevelfærd

Pressemeddelelse d. 30.09.04.

SF skal ind i kampen for bedre dyrevelfærd og for at standse de mishandlinger af heste der foregår i øjeblikket. Derfor har SF’s spidskandidat i Sønderjylland, landsformanden for SF’s Ungdom, Jesper Petersen, bragt sagen op for SF’s politikere på Christiansborg.

Sammen med SF’s ordfører, Kristen Touborg, stiller han en række spørgsmål til justitsministeren når Folketinget åbner igen i næste uge.

”Når en fjerdedel af alle søer ikke når fra staldene til slagteriet, fordi de er aflivet eller døde af sygdomme inden da, og der hver uge kommer nye sager om mishandling af heste, så må politikerne altså få fingeren ud”, starter Jesper Petersen sin appel om handling.

”Denne sag har to sider. For det første er der brug for en markant tilførsel af ressourcer til efterforskningen af de pågående mishandlinger af heste. Når man kan bruge millioner af kroner på et fredeligt EU-topmøde, så må man også prioritere ressourcer til denne sag. Det skylder vi både hestene og de hesteejere der er dødsensangste for, at deres hest er næste offer”, siger Jesper Petersen.

”Næste etape er et generelt eftersyn af dyreværnsloven. Efter min mening er den alt for slap og upræcis. Samtidig har vi det grundlæggende problem, at dyrlægerne lever af deres kontakt med lokale landmænd, og derfor kan være tilbageholdende med at anmelde vanrøgt af dyr. Når anmeldelserne sker, er det ofte de ikke bliver til en dom, fordi politiet mangler ekspertise og loven er for mangelfuld. SF overvejer et egentligt dyreværnspoliti – jeg er klar tilhænger af det”, fastslår Jesper Petersen, der tidligere på ugen har bragt sagen op for partiets politikere på Christiansborg.

Nu er der altså en række spørgsmål om dyreværnslovens mangler og mulighederne for forbedringer på vej.

Jesper Petersen kan kontaktes på tlf. 87 46 05 35 // 22 25 05 35.




[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89