Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2004: Hestemishandling ved Ådum

I Jylland er der den seneste tid sket en del tilfælde af grov hestemishandling - nogle med dødelig udgang. Natten til lørdag d. 14. august blev endnu en hest mishandlet og ifølge Skjern politi drejer det sig denne gang om en DV-hoppe ved Tandholmvej i Ådum, Vestjylland. Hoppen fik skamferet kønsdelene med en skarp genstand, formodentlig en kniv. Efter dyrlægebehandling er hesten uden for livsfare. Mishandlingen fandt sted på den græsfold, hvor den gik sammen med 7 andre voksne heste. Hoppen blev snittet på indersiden af skeden med et 5-7 cm langt lodret snit, snittet er rent og kan ikke stamme fra pigtråd eller lignende - det er tydeligt for politiet, at det er udført af et menneske. Det er anden gang, at ejerne oplever mishandling af en hest. Samme sted blev en hoppe sidste år udsat for lignende mishandling - også denne hoppe overlevede. Skjern politi mener, at motivet sandsynligvis ikke er hævn og siger, at mishandlingerne kan have mange årsager - derfor ønsker politiet ikke at lægge sig fast på noget bestemt. Der tages højde for alle motiver lige fra seksuelle, religiøse eller andre. I denne sag er der ikke fundet spor, som peger på en bestemt gerningsmand, udtaler Skjern politi og siger videre, at den eneste sammenhæng i disse sager tilsyneladende er, at mishandlingen er sket med en skarp genstand, at ofrene hver gang er heste og at gerningsmanden har skamferet skeden på nogle af hestene.

Vi spurgte Skjern politi, om de leder efter en gerningsmand med psykiske problemer - et sindsforvirret menneske? Svaret var, at politiet ikke søger en bestemt persontype og at alle henvendelser og muligheder bliver undersøgt grundigt. Politiet oplyser, at de har fået ca. 10 henvendelser ialt fra borgere i denne sag og i sagen fra Vorgod Østerby.

Skjern politi beder om hjælp fra borgerne til at opklare sagerne og politiet kan kontaktes på telefon 97 35 14 48.

Hestemishandling må ikke blive et udbredt fænomen i Danmark. Mishandlingerne skal standses. Derfor beder Hesteinternatet af 1999 befolkningen om at rette henvendelse til politiet, hvis nogen har den mindste mistanke eller oplysninger, der kan medvirke til opklaring af disse sager om hestemishandling.

Hesteinternatet af 1999, d. 17.8.2004.




[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89