Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

Foreningen for Galgoer i Nød

Officiel medlemsorganisation af WSPA.

Susanne Bandier
Tlf.: 28 96 17 88
www.galgo-sos.dk


Hver gang folk ser vores hunde og vi fortæller om dem, er de første 2 spørgsmål altid
1) hvad er en galgo?
2) hvorfor er de i nød?
så jeg vil derfor fortælle om vores forening ud fra disse 2 helt basale spørgsmål.

1)
Galgoen er en mynde, der ligner en greyhound, men størrelsesmæssigt ligger den lige mellem en greyhound og en whippet.
Denne race er i årtier avlet til sport (jagt og væddeløb) og ikke som kæledyr.
Den triste kendsgerning er, at når disse hunde ikke længere kan bruges, regnes de som værende værdiløse ”ting” og kasseres på lige fod med andet skrald.

Hermed kommer vi så til, ”hvorfor de er i nød”.

2)
Hunden bruges i jagtsæsonen fra den 1. oktober til den 30. januar. De begynder deres karriere ved 12 måneders alderen, og det estimeres at 50% er døde inden de fylder 2 år. På landsplan avles og dræbes der hen ved 50.000 hunde årligt!

For de fleste EU borgere aflives disse hunde af ukendte grunde på de mest grusomme måder:
Hængt, nedkastet i brønde, brændt levende, slæbt efter biler, dræbt ved hjælp af køller, skamskudt og efterladt til en ukendt skæbne af sult og lidelse.
Det er først indenfor de seneste år at forskellige organisationer i Spanien er begyndt at arbejde for at forbedre disse forhold, men der er nu mange både større og mindre internater / dyreværnsforeninger og interessegrupper, der samarbejder med lignende organisationer i bl.a. England, Holland, Belgien, Italien, Frankrig, USA, Tyskland og Danmark.

En jæger begynder sæsonen med f.eks. 20 galgoer (mange har 50 eller flere). Ved jagtsæsonens afslutning har han 3!
Det er nu ulovligt at skyde eller hænge galgoer (bøden er 400 euro), så de skiller sig af med hundene på andre måder.
Deres mentalitet og tradition får dem ikke til at betale for at få hundene aflivet hos en dyrlæge. Det er den politigren, der hedder GUARDIA CIVIL, der tager sig af landlige spørgsmål, og som idømmer bøderne. SEPRONA, som tager sig af skov- og miljø-sager, kan gøre indsigelse imod, hvordan jægerne behandler deres galgos.
Begge disse instanser kan, hvis de hører skud udenfor jagtsæsonen, pålægge jægerne bøder, bede om at se hans jagt- og våben licens samt checke, at hundene er chip-mærkede, hvilket de rent faktisk skal være ved lov.
Hvis de finder hængte hunde eller hunde, der er bundet og forladt til at sulte ihjel, ved disse myndigheder mange gange hvem hundene tilhører, og for at undgå bøder bliver jægerne nødt til at skjule deres ugerninger og dræbe hundene på andre måder. Det er også derfor, jægerne undlader at chip-mærke deres hunde.

En almindelig måde er nu at smide hunden ned i bagagerummet på bilen (så hunden ikke kan se, hvor den kører hen), og derefter forlade/dumpe hunden på et for den ukendt sted.
Hvis denne loyale hund så forsøger at følge efter bilen – hvilket hunden normalt vil gøre – stopper jægeren og brækker et eller flere af hundens ben, således at den ikke er i stand til at følge ham, når han kører væk.

Den mest almindelige undskyldning jægerne kommer med, hvis de bliver konfronteret med en af deres ”dumpede” hunde, er, at den løb væk!

En anden metode, til at slå hunden ihjel, er at løbe dem til døde. Hvis de løber op til 6 timer om dagen, vil deres lunger til sidst briste, og de dør.
En ”god” hund løber, til lungerne brister. En hund, der er ”sucio” (beskidt) holder op med at løbe, når den er træt, og for den venter der en endnu værre skæbne.

Nu, da årtiers tradition med at hænge disse hunde er blevet afsløret og strafbart ser vi en frygtelig ændring med masse-dumpning, internater fyldt til bristepunktet med galgoer
og andre brutale og illegale måder at aflive dyrene på.
På de kommunale internater afventer lemlæstede hunde under kummerlige forhold deres død i ugevis uden nogen form for dyrlæge-tilsyn eller hjælp. Ikke engang på disse kommunale internater får hundene en værdig død. De får en indsprøjtning med et muskellammende stof, hvorved de i løbet af 30-40 minutter dør ved kvælning.

Der arbejdes intenst på at forbedre vilkårene på de kommunale, såvel som de private internater, men der er desperat mangel på ressourcer.
Et stigende antal hunde bortadopteres til udlandet. Ifølge en tidligere WSPA undersøgelse gennemføres 2.500 – 3.000 adoptioner årligt. Dette er dog langt mindre end 10% af de hunde, der er ”spildprodukt” af denne sport.
Samtidig arbejdes der på den politiske front.
I første omgang - at få myndighederne til at afsætte ressourcer til blot at håndhæve de nuværende love - ville skabe langt bedre forhold for disse vidunderlige hunde, og i høj grad være med til at mindske bestanden, således at vi ikke hvert eneste år skal opleve rædslerne, der følger med hver jagtsæson.

I Foreningen for Galgoer i Nød arbejder vi specielt på 3 plan
1. på det politiske plan sammen med foreninger i bl.a. Tyskland og England, og i særdeleshed også sammen med interessegrupperne i Spanien.
2. på at finde egnede hjem her i Danmark til nogle af de tusinder af galgoer, der er blevet kasseret og på den ene eller anden måde endt på internaterne i Spanien.
3. på at indsamle penge til internaterne i Spanien. Hvert år dør mange galgoer i internaterne - bl.a. af noget så simpelt som kulde.

Til slut vil jeg gerne dele denne lille bøn med jer - oprindelig skrevet af Frode i Norge: Vil du stadig have mig?

Nu, da jeg er hjemme, badet, i ro og har spist,
Dejligt puttet i min varme nye seng
Vil jeg gerne åbne for min bagage
Så jeg ikke glemmer det
Der er så meget at bære på …
Så megen sorg.

Hmm.. ja dér er det, lige øverst
Lad os åbne for ensomhed, hjertesorg og tab.
Og dér, ved min snor, gemmer der sig frygt og skam.
Mens jeg ser på disse ting, jeg så desperat prøver af glemme
Bliver jeg stadigvæk nødt til at åbne for den bagage, der hedder smerte.

Jeg elskede dem, de andre, dem der forlod mig,
Men jeg var ikke god nok .. for de ville ikke have mig.

Vil du tilføje noget til min bagage?
Vil du hjælpe mig med at pakke ud?
Eller vil du blot se på mine ting ..
Og sende mig tilbage?

Har du tid til at hjælpe mig med at pakke ud?
At lægge min bagage væk,
Så jeg aldrig mere behøver at pakke ud?
Jeg bønfalder dig .. ser du, jeg er så træt,
Men jeg kommer med bagage,
VIL DU STADIG HAVE MIG?

Foreningen for Galgoer i Nød

 


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89