Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2005: Bag stalddøren - af Eva Nystad

Artiklen har været bragt i INFORMATION d. 25. april 2005

Kronik af forfatter & journalist Eva Nystad


Haves: Bestialsk svineri
Ønskes: Ministerium for folk & fæ

En større gård søgte en svinepasser pr. annonce. Jeg ringede.
Telefonsamtalen lød som følger efter hyggelig udveksling om det at have dyr - i mit tilfælde et mindre dyrehold af heste, hunde, katte, får, grise, men ingen produktion. (Jeg havde hængebuggrise. Min farmor gav os børnebørn, kusiner og fætre, hver et arveforskud - jeg købte hængebugsvin for alle pengene).
Damen i røret siger: ”Ka' du skære?”
Jeg tænkte som en gal – bl.a. på en skøn kvinde, jeg engang kendte, der hjalp med at skære ud, når vi havde hjemmedyrkede lam. Hun var udlært hos en slagter. Jeg tænkte - en grisepasser skal vel ikke skære kød ud. Der gik åbenbart for lang tid, damen i røret sagde: "Ja, kastrere". Det var så væmmeligt, jeg sagde "Nej - det er da dyrlægearbejde".
Jeg var engang på reportage med en landdyrlæge, han tog forbi en mindre bondemand og kastrerede et par grise.
” Jeg kan ikke have fremmede rendende hver tredje uge”, sagde damen. ”Har du da SPF-grise”, spurgte jeg. ” Ja”, var svaret.
Så skal der desinficeres og gøres uhyggeligt rent for naturlige bakterier - hos grise, der fra grisetidens morgen har gået inde og ude - først på olden, så i svinestier og i moderne tider på friland med "hytter". De møfler, vælter og vasker sig i jord - og spiser alt grønt, alle rodfrugter og rødder (og biller) og er ude af stand til at få jordbakterieforgiftning.
” Og så skal de ha' tang hver tredje uge.”
Nu var jeg klar over, at damens små kz-grise ikke skulle have eksotisk tangfoder for at tækkes det japanske marked, forbrugere, gastronomer, kokke og restauranter herhjemme, eller grisene selv - tangmad er ellers sund. Min hjerne kørte igen - skal de have fjernet tænder, haler eller anden legemsbeskadigelse?
” De skal have givet tilskudsfoder.”
” Kan de ikke få det i truget?”
” Nej, nogen giver dem det i vandet, men så kan man ikke være sikker på, at de alle sammen får, så vi gør sådan.” (De får en tang i munden, der holder snudeskaftet åbent, mens tilskudsfoderet uskønt tvinges i dyret. Og vi har ondt af foie-gras-gæs, der tvangsfodres i Frankrig).
” Gør det ondt på dem?”
” Det ved jeg såmænd ikke.”
” Skriger de?”
” Grise skriger jo altid. Også når de spiser, og der er kamp ved patterne.”
” Skrigene er vel forskellige.”
” Ja, men vi arbejder med høreværn på.”


SVINESTREGER
Det er ikke for at hænge denne dame, denne gård, ud - de er heller ikke nævnt ved navne - men for at gøre opmærksom på, hvad sker bag tusindvis af stalddøre herhjemme. Dagligt. Det kan ikke være meningen at galemands-show'et fortsætter. Hvornår opfører vi os ordentligt med grisebasserne og de andre "produktionsdyr"? Hvornår bliver det lov? Så længe ministerfruer til svineproduktionsglade galninge samtykker mændenes svinestreger, duer det ikke - mænd, der ændrer flora og fauna, nu i østlandene, med grisefarme så store, at gyllen derfra udvikler helt nye forurenings-søer af gylle. Urin-lagre. Venstre siger, at vi skal være forrest med udvikling, men er det med design af gyllesøer, vil jeg ikke være med. Hvordan undgår dem, der har det ligesom mig, det? Regeringen må forbyde ikke bare Tørnæs & mand og tidligere
fødevareminister Fischer Boel, som græd så smukt for hestene, der, svage som hospice-patienter, væltede rundt i lastvogne, dehydrerede, frataget al hesteværdighed, menneskelig omsorg, dyrevelfærd, på den sidste rejse; at drive og investere i svinefarme, ude og hjemme. Det er svineri, og en grisk måde at tjene penge. Adfærden indenfor svinemurene må forbydes.
Hvordan ha' tiltro til mennesker, uanset pæn fremtoning på tv, som tillader eller driver svine-kz-farme? Hvornår bedømmes det som
højkriminelt? Hvorfor er der ikke daglige ramaskrig, udover grisenes?
Der skal en dyrevelfærdsminister til - Justitsministeriet kan ikke klare paragrafferne. Her foreslås oprettelsen af et dyrevelfærdsministerium. Det skal hedde "Ministeriet for folk og fæ", som paraply for vores forhold til dyr. Når svineavlerne lukker ørerne for deres dyrs skrig, må andre åbne øjnene på lovgiverne, der gi 'r lov til svineriet. Høreværn. Der skal høring til, hvor emner som: svinehold, kvægtransport, hestetransport, svinetransport, burhønseproduktion, dyrehandleretik, overdreven hestedressur, pelsdyrs ringe boligforhold, forsøgsdyrs berettigelse behandles.
Vi må se, hvad vi har brug for, kødmæssigt. Miljøfolk brokker sig over at jagtfolk skyder så mange fasaner, at de smides væk og kastes i massegrave. Grimt, men hvem glor i svineslagteriernes affaldscontainere? Hvem tjekker kødets gang i Lidenlund? Lad os få andre svineavlskvoter end dem, der refererer til gylleproduktion, f.eks. kødkvoter efter hvor meget svinekød, vi spiser. Der skal nedsættes en undersøgelseskommision. Det bør være uattraktivt at lave produktion af indegrise. Tilskud og goodwill til frilandsgrise skal øges - alle ved det er bedre for alle: grise, smagsløg, kødgryder og mad for Mons. De stakkels havfiskere kæmper med kvoterne i dét, der engang var vores hav, ophav. Giv i stedet svineproducenterne tang og tommeskruer på. Fritidsfiskere brokker sig over konkurrence fra naturfiskerne, skarvfuglene. Forholdet må vægtes i "Ministeriet for folk & fæ". Er det fair at ødelægge æg og bruge laserstråler mod de mærkelige sorte fugle? I min barndom så man aldrig en skarv. Nu flyver de som sorte trækors, set nedefra, over mark og by. Ikke bare ved æ hav, men over sø og land. Afgør deres skæbne ministerielt. Fri os fra fritidsfiskernes naturfremmede udfald. Fremmedangst for naturen. (Nyt velanvendeligt begreb).
Vi må have sindelagskontrol - hensigtserklæringer fra alle, der arbejder med dyr "i produktionen". Ministeriet for folk & fæ skal gi' dem spørgeskema om deres syn på dyr. Også transportarbejderne, der "ledsager" til kvægauktioner, svineaktioner, udenlandske og danske slagterier. Hvem sparker moderløse kalve på deres sidste færd? Det gør de skiderikker, hvis arbejde er at transportere dem. Lad de ufølsomme få andre jobs, med ting. Eller send dem i behandling. Så hellere hellige køer i gader, stræder og på pladser. Også arbejdspladser. Ordet globalisering høres til ørekvalmepunktet. Hvad betyder det? Jeg ved bare, at der er levemåder andre steder på kloden, der er værd at værdsætte. Indien har rædselsforbrydelsen hustrumord - forgiftning, ætsning, afbrænding, efter heftige forsøg fra mandefamiliens side på afpresning af kvindens familie. Mere medgift efter giftermålet - ellers er det modgift. Men Indiens måde at se på køer på - dér er vi langt bagefter, kan lære noget. Køer er guddommelige. Levende skulpturer. Med blød hud og blide øjne. Sådan er det med dyreskabninger. Skønhed og sjæl findes på marker, i stalde, stuer, på dyreinternater. Hos avlere og dyreejere. Men landet har dyrehold i nakken som permanent skavank, så længe det grimme bag stalddørene tillades. Hesteverdenen har begrebet "horsemanship". Folk med "godt horsemanship" præmieres: staldpassere, ryttere, avlere, trænere, garderhusarer. Det nye ministerium må indføre generelt "animalship". På dansk: "Godt dyrehold". Alle ved hvad en dyreholder er - fra ham med tolv boa-slanger i en toværelses, til hende med det lækre limousinekvæg på lystgården.


HOBBYDYR OG HOBBYBØRN
Ministeriet får nok at se til. Får og geder er i fortsat stigning som "hobbydyr", et begreb, jeg ikke kan li', har vi måske "hobbykoner", "hobbymænd" og "hobbybørn"? Der må gives tilladelser til får og geder andre steder end "på landet", nemlig i private hushaver. Ligesom hønsehold. Vil nogen forbyde hanegal, fåre- og gedebræg, bør de tænke:hvor kommer vi fra, hvad er naturstøj, hvad er industristøj, er motorvejsbroer i vindueshøjde mere acceptable end to små får i baghaven? Er naturstøj støj, eller bare naturlige lyde? Tove Ditlevsen, den sensible sjæl, kunne ikke udholde "larmen" af stilhed og fuglesang - hun foretrak bylyde, ikke bare fra Istedgade. På dét punkt var hun en enlig svale. Ikke bare privathuse bør fornøjes af får, høns (en lille pony eller to?), også beboelsesejendomme med græs-arealer og plejehjem og andre institutioner (menneskehjem), hvor det kan realiseres, hvor folk vil glædes: børnehaver, skoler, hospitaler, bofællesskaber, børnehjem. Lad os få nyt ud af "Folk og Fæ"-forbindelsen, der er så gammel som os selv. Vi vil blive berigede.



PS: Ministeriet "Folk & Fæ" skal også se på forskningen på vores Kongelige Landbohøjskole. Glemmer aldrig, da det - uden blusel - bragtes derfra at forskere havde fundet ud af at kalve klarede sig bedre, når de ikke blev fjernet øjeblikkeligt fra deres mødre.

PPS: Ordet bestialsk kommer fra det latinske bestia (dyr/bæst), men det er altid mennesker, der gør noget "dyrisk", bestialsk.






2005: Bag stalddøren - af Eva Nystad

Fotos: Anne-Mette Iversen

Nogle frilandsgrise får ring i næsen - tænk hvor skrækkelig ondt det må gøre, når trynen instinktivt stikkes i jorden - grise ER skabt til at rode i jorden. Det gør ondt at være gris -inde som ude.

Og haler klippes af - inde som ude.


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89