Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2005: Hjælp til både mennesker og heste

Hej Anne-Mette!
Jeg skriver til dig, fordi jeg har brug for et råd.
Det drejer om en hesteejer, en ældre herre som i adskillige år har været og stadig er vellidt for sit skønne opdræt af frederiksborgheste………...
Manden er gammel (sidst i 80-erne) og alderdomssvækket og passer derfor ikke længere selv sine heste. Det gør derimod hans søn, som ikke har interesse for dem.
Hestene har ikke haft smed i meget lang tid og er ikke vant til at være i hånd. Vi er nogle frivillige, som ofrede smed på de heste, vi kunne komme til.
I hesteflokken går en ældre hoppe med et føl, cirka alder 3 mdr. Hoppen har i foråret pådraget sig en slem forkølelse, som der ikke er blevet gjort noget som helst ved. Det har resulteret i, at hun går og hænger med hovedet, snottet står ud af begge næsebor, og hun hiver efter vejret; meget anstrengt.
Hendes forhove ligner noget, der er ædt op af svamp; smeden vi havde nede og ordne de andre, ville overhovedet ikke røre ved dem, for som han sagde: ”Den hest er færdig”.
Jeg tog affære og meldte dette til Dyrenes Beskyttelse, som sendte en herre ved navn Nils Bursøe, som konkluderede, at hoppen skulle gå ved føllet yderligere 3 mdr. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er dybt forarget, for det blev dem ikke pålagt, at hoppen skulle tilses af dyrlæge, hvilket jeg synes er noget gement svineri! Hvorfor skal hun dog lide yderligere 3 mdr., når der findes ammeordninger og andre muligheder?
Jeg har da selv med stort held flasket et føl op fra det var 17 dage gammelt, da moderen døde af tarmslyng. Jeg vedhæfter et billede af hoppens hove... Billederne er ikke så gode, for vi var ikke så populære på stedet, efter jeg havde skældt ud over at hoppen går, som hun gør. Nemlig meget forsigtigt og lidende...
Jeg har brug for råd og vejledning i denne sag og jeg håber, at du kan hjælpe mig.
Venlig hilsen
Majbritt Larsen


Kære Majbritt Larsen

Efter at ha` været på besøg hos X (mand) & Y (hustru), har jeg følgende kommentarer:

Dyrlægen negligerede i allerhøjeste grad hoppens lidelser…………………..
Dyrlægen lovede mig, at han ville få slagteren til at komme ud til X, så hoppen blev skudt og afblødt der. Jeg gjorde dyrlægen helt klart, at det var uacceptabelt at transportere hoppen, når hun var i den tilstand, som hun var. Og så har de alligevel kørt den stakkels gamle hoppe til slagteriet.

En ting er sikkert – X`s kone var utrolig glad for mit besøg! Hun er helt klar over situationen og var meget lettet over at få snakket om det. Jeg var der vel et par timer; så billeder og udklip af deres skønne heste som har fyldt et helt langt liv. Uværdigt at afslutte på denne måde, vil jeg mene.
X var ganske flink overfor mig, men hans realitetssans er jo helt borte. Jeg har selv arbejdet som sygeplejerske, og det fremgik tydeligt for mig, hvordan han i et øjeblik er fornuftig at snakke med og i et splitsekund vender han, så alt bliver fortid og ønsketænkning på 100 % urealistisk niveau.
Både X & Y inviterede mig til at besøge dem igen, men som Y sagde, "Så må du gerne komme i et andet ærinde"!

X er så gangbesværet, at han kun lige akkurat kunne gå hen til yderdøren og stå på trappen, da jeg gik hen til folden. Jeg fløjtede, og hesten kom susende hen til leddet ......undtagen hoppen, som havde så ondt ved at gå!
X sagde til mig, at jeg bare kunne gå hen og løfte benene på hoppen. For det første, var det alt rigeligt at se hovene ”ude fra” og for det andet ville jeg under ingen omstændigheder byde hoppen at skulle stå på 3 ben.

Venlig men bestemt var jeg vedholdende overfor X : Hoppen kan ikke mere - den skal ha` fred nu. Selv mente X dog, at hoppen godt kunne få en 3-4 føl mere! Og hvad hovene angik, ja så skulle han blot ha` fat i en knibtang, så var det ordnet !!!

Under opfordring af Y ringede jeg til dyrlægen, mens jeg var hos dem. Faktisk snakkede X selv med dyrlægen, inden jeg fik røret.
X`s første sætning til dyrlægen var: "Vi kommer til at have den hoppe væk....."

Dyrlægens første spørgsmål til mig var, hvem der havde henvendt sig til mig? Det fik han naturligvis ikke at vide (anmeldere skal selvfølgelig navnebeskyttes) men at jeg var helt enig med anmelderens beskrivelse af hoppens lidelser! Forfærdelig medtagne hove og hoppen var utrolig åndedrætsbesværet.
Dyrlægen påstod, at han havde været der 8 dage inden jeg var der - i den forbindelse spurgte jeg ham om føllet ???? Hvilket føl - han havde ikke bemærket noget føl !!!!

Jeg mindede dyrlægen om dyreværnslovens § 20. En dyrlæge, der bliver bekendt med, at et dyr behandles uforsvarligt, skal anmelde forholdet til politiet. Dette gælder dog ikke, hvis forholdet ikke er groft og i øvrigt straks rettes. Stk. 2. En dyrlæge, der tilser et tilskadekommet eller sygt dyr, skal opfordre den ansvarlige til at lade dyret aflive, hvis det ikke kan helbredes og det vil medføre unødig lidelse at lade det leve. Aflives dyret ikke, skal dyrlægen indberette forholdet til politiet.

(Dyreværnsloven findes på vores hjemmeside www.hesteinternatet.dk under LOVE & BEKENDTGØRELSER)

Dyrlægen spurgte, om jeg kom fra Dyrenes Beskyttelse ved Silkeborg ??? Nej, svarede jeg. Jeg har intet med D.B. at gøre.

Dyrlægen: " Synes du, jeg skal køre ud til X i morgen, tirsdag ?"

"Ja, afgjort", svarede jeg.

Dyrlægen lovede - efter snakken i mandags - at gi` mig en tilbagemelding. Da han ikke havde ringet tilbage til mig i går, torsdag, ringede jeg til ham. Han kunne ikke finde mit telefonnummer, sagde han!

"I mandags sendte jeg dig jo et blad fra vores foreningen - der står min adresse & telefonnummer i", sagde jeg. Han påstod, at han ikke havde modtaget noget blad !!!

Dyrlægen kom med undskyldningen om krondiamantbryllup o.s.v. hvortil jeg kort og kontant svarede ham, at det kunne hoppen ikke vente på !!! Fortalte ham også, at jeg havde fotos af hoppen - hvortil han frækt svarede, at billeder jo ikke kunne bevise, at hoppen havde ondt!
Dyrlægen argumenterede mod min opfattelse af, at hoppen var i pine!!!!
Slutteligt sagde dyrlægen: ”Så ringer jeg til X & Y og siger, at du har sagt……” !!!
Jeg afbrød ham: ”Nu må du godt nok holde op! Det er dig, der som dyrlæge har kompetencen…….”!

Umiddelbart efter at vi havde afsluttet samtalen, ringede dyrlægen: ”Hoppen står på slagteriet. Den bliver slagtet kl. !6.00”.
Inden han klappede røret på, nåede jeg lige at spørge: ”Hvem er slagteren og hvor bor han? Og dyrlægen svarede: ” John i Gudme. Privatslagteri”.


Det er altså meget mærkeligt at så åbenlyse lidelser kan bortforklares med snakken om krondiamantbryllup og at det er synd for X o.s.v.

For år tilbage hvor jeg havde brug for Dyrenes Beskyttelses hjælp til nødstedte dyr, fik dyrene ikke hjælp. Derved opstod foreningen Hesteinternatet af 1999.
D.B. af navn men ikke af gavn, tænkte jeg. Så må jeg jo selv gøre noget.

Venlig hilsen Anne-Mette Iversen.








Tilføjelser af Majbritt Larsen…

Jeg modtog en mail fra Anne-Mette, hvori Anne-Mette fortalte om sit besøg hos X og Y. Anne-Mette bad mig kontrollere, at hoppen nu også var væk, for at være sikker på, at dyrlægen holdt sit ord.
Jeg havde samme dag modtaget sms´er og mails fra de mennesker, der frivilligt valgte at påtage sig pasning af hestene efter smeden havde været på besøg sammen med mig. I disse beskeder svinede de mig til; at jeg ikke tænkte på gamle mennesker (X og Y), og jeg ødelagde hele deres liv ved at få min vilje og hoppen var sendt på slagteri. De blev ved at skrive, at de var meget skuffet over mig.

Jeg kan kun undres over disse menneskers tankegang og måde at behandle dyr på! Endnu mere undrer det mig, at de reagerer så spontant på at hoppen endelig fik fred, idet det var dem selv der havde bedt mig tage affære, da de ikke selv vidste, hvordan man greb sådan en sag an. At det så sker i forbindelse med det ældre ægtepars krondiamantbryllup er jo beklageligt, men for mig var det vigtigere, at hoppen fik fred hurtigst muligt. Og hurra for at hoppen fik fred.

Det var også de såkaldte frivillige hjælpere, der oplyste mig om, at føllet var solgt til herren fra Ærø. De var så betaget af besøget fra Ærø, da den ”flinke mand” havde lovet dem at hjælpe med at køre de heste til, som nu stod i stalden. Jeg skal måske lige indskyde, at disse frivillige hjælpere, såmænd kun er frivillige fordi de påregner at kunne købe et par af hestene for slagteprisen, når hr. X er død og borte. (Rimelig egoistisk vil jeg mene). Jeg græmmes også ved hr. Nils Bursøe`s synspunkt om at lade hoppen gå og pines i yderligere tre måneder, i stedet for at fragte føllet hjem til sit nye hjem og sørge for den fornødne pleje. Jeg forstår ikke hvordan folk med den karakter overhovedet kan besidde en stilling i Dyrenes Beskyttelse.

Jeg er uforstående overfor at en dyrlæge som Peter Petersen, der lige har startet egen praksis i Avnslev, ser igennem fingre med hoppens tilstand; yderligere undrer det mig, at han ikke har observeret, at hoppen havde føl, fordi føllet højst sandsynligt har stået bag rumpen af hoppen. Det er da utilgiveligt og jeg ville da aldrig turde have denne dyrlæge til mine heste, eller til nogle af mine andre dyr i øvrigt.
Jeg kan efterfølgende oplyse, at Fru Y var meget lettet over, at hoppen var væk; dette fik jeg selv at vide af hende på selve dagen, hvor de holdt deres krondiamantbryllup. Hr. X kunne såmænd knap huske affæren; han mente, at det var sket for flere år siden.

Jeg græd mange tårer, da jeg første gang havde set hoppens tilstand og endnu flere da jeg fik svar fra Dyrenes Beskyttelse om at lade den gå og pines…
Samtidig tænkte jeg på den stakkels ejer, som ikke anede, hvad der foregik omkring ham. Jeg har haft mange gode ture med rundt på skuer i hele landet og jeg ville ikke at alt dette skulle blive til bitre minder med dårlig udgang.

Jeg vil hermed takke Anne-Mette for din storslåede hjælp i denne sag, som ikke blot drejede sig om at gøre en ende på en gammel hoppes lidelser (men dog den vigtigste grund) men også at redde en gammel alderdomssvækket mands gode ry og rygte. Tusind tak Anne-Mette, du gør en forskel…


Kærlig hilsen
Majbritt Larsen

2005: Hjælp til både mennesker og heste

FOTO: Majbritt Larsen

FOTO: Majbritt Larsen


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89