Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2004: Samarbejde om dyreværn.

Justitsministeriet har sendt Politimesterforeningens forslag vedrørende dyreværnssager i høring. Forslaget indeholder anbefalinger om 1) et styrket samarbejde mellem fødevareregionerne og politikredsene via årlige møder, 2) dannelse af regionale netværk og 3) etablering af en kontaktperson-ordning i politikredsene.

Læs her de kommentarer og overvejelser, Hesteinternatet af 1999 indsendte i sit høringssvar til Justitsministeriet:

Vedr.: Høring over de tre anbefalinger fra Politimesterforeningens arbejdsgruppe vedrørende dyreværnssager.

Ad 1. Styrket samarbejde mellem fødevareregionerne og politikredsene

Hesteinternatet af 1999 mener, at Politimesterforeningens forslag om styrket samarbejde mellem fødevareregionerne og politikredsene er et godt og glædeligt tiltag og vi håber, at det skitserede mål vil blive nået: at samarbejdet vil resultere i bedre håndtering af dyreværnssager og i bedre forhold for dyrene generelt. Hesteinternatet af 1999 anbefaler, at mødefrekvensen bliver fastsat til mere end en gang om året og at den faglige opdatering/ajourføring prioriteres højere.

Ad 2. Regionale netværk

Politimesterforeningens arbejdsgruppe ønsker et netværk bestående af medarbejdere fra og udpeget af fødevareregionerne og politikredsene. Hesteinternatet af 1999 hilser et sådant netværk velkomment og mener, at øget viden vil effektivisere arbejdet med at sikre dyrenes rettigheder i forhold til gældende lovgivning. Et krav til medarbejderne i det nye netværk må være et grundigt kendskab til lovgivningen på området og at de har et indgående både praktisk og teoretisk kendskab til dyrevelfærd og dyrehold. Vi anbefaler desuden, at dyreværnsloven og andre love og bekendtgørelser vedr. dyreværn gøres til obligatorisk pensum på politiskolen, ligesom jævnlig (efter)uddannelse af det nye netværk er nødvendig for succes.

Netværket bør i vores øjne ikke opdeles efter regionale kredse og regioner, men indrettes fordomsfrit og landsdækkende for at sikre så bred faglighed og så stort erfaringsgrundlag som muligt til gavn for dyrene.

Ad 3. Kontaktperson-ordning

Arbejdsgruppen har tilsyneladende et behov for at skabe "gensidig forståelse for myndighedens dispositioner og opgaveløsning" for at undgå "forkert offentlig eksponering" affødt af misforståelser, som Politimesterforeningen skriver.

Hesteinternatet af 1999 mener, at kontaktperson-ordningen udelukkende skal komme dyrene til gavn og ikke have til formål at kvæle kritik af myndighedernes dispositioner. Vi mener, at ordningen ikke må fungere som en hindring for offentlig omtale af og debat om dyreværnssager, lovgivning og sanktionsmuligheder. En levende debat og oplysning om dyrenes forhold er vigtige forudsætninger for at hæve niveauet på det dyrevelfærdsmæssige område. Hesteinternatet af 1999 ønsker større åbenhed i dyreværnssager, idet dyrene ikke selv kan tale deres sag.

Vi anbefaler, at denne kontaktperson-ordning organiseres, så kontaktpersonernes opgaver og funktion er:

1) En landsdækkende ombudsmandsordning for dyr. Gruppen af personer kan etableres som en slags "Dyrenes Ombudsmandsordning" eller "Dyrenes Advokat". Gruppen skal fungere som en bank for faglig ekspertise og medlemmerne skal have relevant teoretisk og praktisk uddannelse inden for de berørte fagområder. Gruppens opgaver er at vejlede og assistere politi og andre myndigheder, fødevareregioner, borgere, dyreværnsforeninger m.v. i dyreværnssager og dyrehold - også ved at se på forholdene i praksis. Og alle skal kunne få svar på en henvendelse med dags varsel. Gruppens medlemmer fungerer som faglige eksperter udelukkende for dyrene og de søger at få afprøvet alle muligheder for at hjælpe dyrene.

eller

2) En landsdækkende kontaktperson-ordning, hvor medlemmerne får status af et rejsende dyreværnspoliti med samme rettigheder og pligter som det politi, vi kender i dag.

Under alle omstændigheder bør kontaktpersonernes opgaver være langt mere end blot en samtalepartner og vi mener, at kontaktpersonerne ikke skal komme fra en dyreværnsforening. Kontaktpersonerne skal kunne kontaktes og tilkaldes af politi og andre myndigheder, borgere og dyreværnsorganisationer for at foretage en praktisk og teoretisk vurdering af de enkelte dyrehold sammenholdt med dyreværnslovene og være en støtte for landets politikredse. Dette vil i vores øjne være en gevinst for politiet, for politiet er i sagens natur ikke uddannet til dyrlægegerning etc. Dertil viser erfaringerne, at politiet ofte er så arbejdsbelastet, at det kniber med at ajour-føre og erhverve sig viden om og afse ressourcer til dyreværnssager. Gang på gang ser vi meget lange sagsbehandlingstider i dyreværnssager - med den nye ordning kunne dette ændres til fordel for dyrene.

Vi anbefaler, at kontaktperson-ordningen forstås som en velorganiseret og veldefineret gruppe af personer og vi anser det for overordentligt vigtigt, at:

1) de personer, som bliver tilknyttet en sådan ordning, har relevant teoretisk og praktisk faglig uddannelse. Hvis ordningen skal fungere seriøst og optimalt og hvis ordningen skal tages alvorligt af befolkningen, er det vigtigt med kompetente og veluddannede mennesker til at bestride arbejdet. På dyrenes vegne kræver Hesteinternatet af 1999 garanti for faglig kvalitet og faglig troværdighed.

2) kontaktpersonerne ikke har økonomiske og andre særinteresser og er helt uafhængige af politi, domstole, anklagemyndigheder, fødevareregioner, privatpraktiserende dyrlægegerning og at personerne ikke har dyrehold, som pr. definition giver dem økonomiske særinteresser.

3) inhabilitet udelukkes. Hesteinternatet af 1999 finder det uhensigtsmæssigt, hvis kontaktpersonerne behandler sager i deres egne lokalområder, hvor alle kender hinanden. Et eksempel på inhabilitet kan være en dyrlæges kunderelation til en anmeldt - dette anser bl.a. formand for Den Danske Dyrlægeforening Per Thorup som et stort og uløst problem. Det skal sikres, at der ikke på nogen måde kan opstå inhabilitet.

Vi forestiller os, at denne nydannede gruppe af kontaktpersoner ved, hvordan man på en hensigtsmæssig måde kontakter ejere af dyr, som har behov for hjælp. Alder, psykisk sygdom eller personlige problemer angives jævnligt som årsag til ikke at hjælpe nødstedte dyr og til ikke at håndhæve lovgivningen - Hesteinternatet af 1999 kræver, at dyrenes tarv uden undtagelser tilgodeses i overensstemmelse med gældende lovgivning samtidig med, at der tages hånd om ejerens personlige problemer. Dyr i vanrøgtssager skal omgående kunne tvangsfjernes uden hensyntagen til ejerens problemer. Udvælgelse af personer med en relevant faglig uddannelse og (efter)uddannelse af kontaktpersonerne har dyrene krav på - på lige linie med den praksis, man finder andre steder i vores samfund, f.eks. i sundhedssystemet.

Politimesterforeningens arbejdsgruppe foreslår, at repræsentanter for Foreningen til Dyrenes Beskyttelse udnævnes til kontaktperson-ordningen og at foreningens repræsentanter kan fungere som mellemled mellem myndigheder og andre dyreværnsforeninger. Det er ikke vores opfattelse, at Foreningen til Dyrenes Beskyttelse - eller nogen anden enkeltforening for den sags skyld "på dækkende vis vil kunne varetage behovet for kontakt mellem myndighederne og dyreværnsforeninger", sådan som arbejdsgruppen skriver og dens forslag kan desuden være på kant med Forvaltningsloven. Omtalte forening har - efter vores opfattelse - ikke ytret ønske om eller behov for samarbejde med andre dyreværnsforeninger. Vi gør her opmærksom på, at mange af dyreværnsforeningernes repræsentanter ude i landet er amatører uden relevant faglig uddannelse, men med interesse for dyrevelfærd - og sådan er det også i Foreningen til Dyrenes Beskyttelse. Amatører hører ikke hjemme i et for dyrene så vigtigt og afgørende regi. Hvis kontaktperson-ordningen skal fungere, så bør den etableres med respekt for fagområderne og med respekt for dyrene. Dertil kan Hesteinternatet af 1999 ikke se en god, dyreværnsmæssig grund til at etablere et mellemled i kontakten mellem myndigheder og andre dyreværnsforeninger som det skitseres i Politimesterforeningens forslag. Mellemled forsinker altid processen og kan dertil få en uhensigtsmæssig filter-funktion i forhold til offentliggørelse af dyreværnssager og det vil skade dyrene. Vi mener, at kontakten altid bør ske direkte for at skabe en sikker og utvetydig kommunikation og for ikke at spilde tid i sager, hvor dyr hurtigt har brug for hjælp.

For at komme habilitetsproblemer til livs, for at undgå økonomiske (sær)interesser i kontaktperson-ordningen, for at aflaste det "almindelige" politi i deres daglige arbejde, for at opnå bedre kontrol med dyrehold, for at få hurtigere og mere kompetent hjælp til nødstedte dyr og for at få bedre dyrevelfærd i al almindelighed anbefaler Hesteinternatet af 1999, at der i uafhængigt regi etableres 1) en Ombudsmandsordning for Dyr/Dyrenes Advokat eller 2) et egentligt dyreværnspoliti. Begge dele sammensat af fagfolk, som alle i dette land trygt kan henvende sig til og kan få et effektivt og tillidsfuldt samarbejde med til gavn for dyrene.

Med venlig hilsen

Hesteinternatet af 1999. d. 28.8.2004.


2004: Samarbejde om dyreværn.

Vi bringer her et billede fra arkivet for at minde om de problemer, vi jævnligt støder på.


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89