Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2004: Stikprøvekontrol af landbrugsdyrs & hestes velfærd.


Til Justitsministeriet.

Hesteinternatet af 1999 indsender hermed høringssvar på udkast til bekendtgørelse om stikprøvekontrol af landbrugsdyrs og hestes velfærd.


Hesteinternatet af 1999 glæder sig over, at justitsministeriet udarbejder denne bekendtgørelse om stikprøvekontrol og at 5% af besætningerne nu skal kontrolleres årligt.

Hesteinternatet af 1999 har følgende spørgsmål og kommentarer til justitsministeriet:


1) Omkostninger
Hesteinternatet af 1999 ønsker oplyst, hvem der skal betale for stikprøvekontrollerne?

2) Efteruddannelse
Medfører denne bekendtgørelse, at dyrlægerne er pligtige til at tage supplerende veterinærfaglig uddannelse, så de bliver bedre kvalificeret til at varetage kontrolarbejdet? Hesteinternatet af 1999 håber, at dette er tilfældet.

3) Præcisering
Der skal fremover foretages stikprøvekontroller i besætninger med mindst 10 landbrugsdyr eller heste. Hesteinternatet af 1999 mener, at tallet 10 også skal stå foran heste for at undgå fejlfortolkninger.

4) Dyrehold i offentligt regi
Kommunernes fritidsordninger og institutioner har ofte dyrehold: f.eks. kaniner og en enkelt pony, som står alene i årevis på trods af, at heste er flokdyr. Hesteinternatet af 1999 anbefaler, at denne bekendtgørelse også kommer til at gælde for disse dyrehold uanset størrelse.

5) Æsler og muldyr.
Hesteinternatet af 1999 anbefaler, at æsler og muldyr sidestilles med heste.

6) Ejerforhold m.h.t. hest
Hesteinternatet af 1999 går ud fra, at en besætning er en besætning uanset ejerforhold og formål med hesteholdet - at bekendtgørelsen gælder for hestepensioner, rideskoler, ridelejre, privat hestehold m.v. på lige fod. Er det korrekt opfattet? For at undgå fortolkningstvivl beder Hesteinternatet af 1999 justitsministeriet om, at dette bliver præciseret i bekendtgørelsen.

7) Regler for hestehold.

I regeringens skrift "Dyrs velfærd - vores ansvar" fra april 2002 kan man på s. 14 læse: "Regeringen er enig med Det Dyreetiske Råd i, at der er behov for nærmere regler for hold af heste". Udfra det udsendte høringsmateriale noterer Hesteinternatet af 1999 sig, at en bekendtgørelse for hold af heste endnu ikke er trådt i kraft. Især i forbindelse med denne nye bekentgørelse om stikprøvekontroller vil Hesteinternatet af 1999 understrege behovet for en bekendtgørelse for hold af heste; den er et nødvendigt og uundværligt redskab for dyrlægerne i deres arbejde med at foretage kontrollerne og vurdere hestehold. Og der er iøvrigt generelt et stort behov for en bekendtgørelse om hestehold; politi, anklagemyndigheder, dyrlæger og borgere har brug for den. Hvornår træder bekendtgørelse for hold af heste i kraft?

8) Domstolsafgørelser.
Da dyreværnsloven er central i den nye bekendtgørelse har Hesteinternatet af 1999 nogle kommentarer vedr. brugen af dyreværnsloven. I Rigsadvokatens beretning af 20. september 2002 kan man om sager om uforsvarlig behandling af dyr (dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1. punkt) på s. 8 læse: "Størsteparten af sagerne er afgjort ved udenretlige bødeforelæg". Videre kan man læse, at dyreværnslovens § 28 stk. 1, 1. punkt er brugt i meget stort omfang i dyreværnssager. D.v.s. at de fleste dyreværnssager bliver afgjort af politiet og ikke kommer for en domstol. Det samme gælder dyreværnslovens § 28, stk. 2 (s. 11 i Rigsadvokatens beretning); efter denne § blev 75% af sagerne afgjort med udenretlige bødeforlæg. Hesteinternatet af 1999 ønsker i større omfang jurister inddraget i arbejdet med udformningen af anklageskrifter ved overtrædelser af dyreværnsloven, hvilket Rigsadvokaten også er inde på (se s. 15 og 18 i Rigsadvokatens beretning). Hesteinternatet af 1999 ønsker flere sager bragt for en domstol for at opnå en skærpelse af dommene og for at fremme seriøsiteten og ensartetheden i afgørelserne. Hesteinternatet af 1999 ønsker en ensartet retspraksis, som det ser ud i øjeblikket, er afgørelserne i dyreværnssager meget svingende landet over. Hesteinternatet af 1999 mener som rigsadvokaten desuden, at flere dyreværnsager skal ankes for at få straffen skærpet. Hesteinternatet af 1999 beder justitsministeren kontakte politi og anklagemyndigheder om dette.

Hesteinternatet af 1999 ønsker, at politi og anklagemyndigheder opprioriterer behandlingen af sager vedr. vanrøgt, misrøgt og mishandling af dyr. Rigsadvokaten mener i sin undersøgelse, at en skærpelse af dyreværnsloven kan ske ved, at politiet tager de korrekte paragraffer i anvendelse. Hesteinternatet af 1999 beder justitsministeriet om at pålægge politiet korrekt brug af paragrafferne i dyreværnsloven.

9) Takstblad.
Hesteinternatet af 1999 fik i det tidlige forår 2003 oplyst, at justitsministeriet havde til hensigt at udarbejde et "takstblad" til brug på alle landets politistationer. Dette landsdækkende takstsystem skulle indeholde strafferammer for overtrædelser af dyreværnslovene. Er dette "takstblad" udsendt til politiet?

10) "Køreplan" for dyreværnssager.
Hesteinternatet af 1999 fik ved samme lejlighed oplyst, at justitsministeriet havde til hensigt at udarbejde en "køreplan" d.v.s. klare, ensartede og landsdækkende retningslinier, som politiet skal bruge i forbindelse med håndteringen af dyreværnssager. Målet er, at politiet på alle landets politistationer følger den samme procedure i behandlingen af dyreværnssager. Er denne "køreplan" udsendt til landets politistationer?

Retningslinierne til politiet for behandling af dyreværnssager vil få stor betydning for håndhævelse af alle love vedr. dyr og dyreværn.

11) Dyrlægernes andel.
Dyrlægerne er bl.a. ifølge dyreværnlovens Kapitel 4, Tilsyn § 20 stk. 1, 2 og 3 ansvarlige for og pligtige til at gribe ind ved vanrøgt og mishandling af dyr. Dette sker i praksis sjældent, bl.a. fordi der jævnfør formanden for Den Danske Dyrlægeforening Per Thorup består en konflikt mellem på den ene side hensynet til dyrenes tarv og på den anden side dyrlægens hensyn til sin indtjening og sit omdømme blandt kollegerne og i lokalsamfundene. Da dyrlægerne skal overholde dyreværnsloven, ønsker Hesteinternatet af 1999, at justitsministeriet løser dette problem i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening og Foreningen af Hestepraktiserende Dyrlæger.

12) Tvangsfjernelse af dyr.
Med de øgede kontroller taler sandsynligheden for, at flere dyr vil blive tvangsfjernet. I den forbindelse vil Hesteinternatet af 1999 gøre opmærksom på følgende problemer: Som det ser ud i dag, tvangsfjernes vanrøgtede, misrøgtede og mishandlede dyr med politiets hjælp og opstaldes et par dage el. lign. på samfundets regning. Opstaldningen sker f.eks. hos en hestehandler. Hesteinternatet af 1999 anbefaler, at denne opstaldning sker hos et af politi og veterinærdyrlæge godkendt internat, så dyrene får ordnede forhold. Efter en kort opstaldningsperiode på politiets foranstaltning, er praksis i dag, at dyrene derefter bliver solgt - til f.eks. en hestehandler. D.v.s., at vanrøgteren ad den vej kan tilbagekøbe sine egne tvangsfjernede dyr eller d.v.s. at hestehandleren kan sende de vanrøgtede og/eller mishandlede dyr sydpå til slagtning på en af de berygtede transporter. Dyr, som allerede inden afrejsen er meget dårlige. Denne fremgangsmåde kritiserer Hesteinternatet af 1999 på det skarpeste og beder justitsministeriet indtrængende om at ændre denne praksis med omgående virkning, så vanrøgtede dyr ikke atter udsættes for vanrøgt og/eller mishandling.

13) Hestehandlere.
Hesteinternatet af 1999 anbefaler, at dyrehold hos hestehandlere skal kontrolleres hver 3. måned af en uvildig dyrlæge - uanset størrelse af dyreholdet. Omkostningerne betales af hestehandlerne. Begrundelsen er bl.a., at der sker en meget stor udskiftning af dyr hos hestehandlere med deraf følgende risiko for spredning af sygdomme.

14) Bødestørrelser.
Overtrædelser af love vedr. dyreværn straffes stadig ikke i tilstrækkeligt omfang. Hesteinternatet af 1999 ønsker, at justitsministeriet ved lov udstikker nye bøderammer for overtrædelser af love vedr. dyreværn. Bødestørrelserne skal sættes væsentligt i vejret, for bødestørrelsen skal have en forebyggende og afskrækkende virkning. Bødestørrelse og forsyndelse skal stå i forhold til hinanden, det er ikke tilfældet i dag. Retsfølelsen krænkes, når bødestørrelserne er lave.

15) Frakendelse af ret.
Hesteinternatet af 1999 ønsker, at frakendelse af retten til at have med dyr at gøre skal finde anvendelse allerede ved første overtrædelse af lovgivning vedr. dyreværn.

16) Dyreværnslovenes brug.
Rigsadvokatens undersøgelse viste, at en stor del af sagerne i undersøgelsen drejer sig om overtrædelse af transportregler. Hesteinternatet af 1999 mener, at dette ikke afspejler de faktiske forhold i samfundet: dyreværnslovene bruges for lidt. Intentionerne i lovene er at beskytte dyr; rundt omkring i det ganske land ser man imidlertid gang på gang dyrehold, som oplagt er dyreværnssager, men som fortsat eksisterer på trods af mange anmeldelser til myndighederne. Paragrafferne i dyreværnsloven er ikke forståelige og tydelige nok - det viser hidtidig praksis. Derfor ønsker Hesteinternatet af 1999, at dyreværnsloven endevendes og at kapitel 1, §1, §2 og §3 tydeliggøres, så de fremstår så konkret, at politi, anklagemyndighed, dyrlæger og borgerne ved, hvad de har at rette sig efter. Justistministeriets seneste ændring af dyreværnsloven er utilstrækkelig.

17) Aktindsigt.
Hesteinternatet af 1999 ønsker, at anmeldere af vanrøgt af dyr skal have aktindsigt i sagerne. Anmelderen skal kunne træde i det umælende dyrs sted. Dette vil skabe en åbenhed og gennemskuelighed, som er nødvendig i et retssamfund og som vil øge retssikkerheden for dyrene. Har justitsministeriet til hensigt at ændre de nuværende regler vedr. aktindsigt?


Venlig hilsen
Hesteinternatet af 1999


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89