Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2003: EU-kommissionens dyretransportforslag.

Nedenfor ses Hesteinternatet af 1999s høringssvar og pressemeddelelse i forbindelse med EU-kommissionens dyretransportforslag. Begge dele blev blandt andet sendt til justitsminister Lene Espersen (K), fødevareminister Mariann Fischer Boel (V), folketingsmedlem Frank Jensen (S), folketingsmedlem Christian H. Hansen (DF), Fødevaredirektoratet og europaparlamentsmedlem Torben Lund (S).

Høringsmaterialet blev udsendt på dansk d. 26.9.2003 - en lille måned efter høringsfristens udløb.

Hesteinternatet af 1999 stillede i sit høringssvar en hel del spørgsmål til justitsministeriet og EU-kommissionen -disse spørgsmål er i skrivende stund ikke blevet besvaret.

Pressemeddelelse fra Hesteinternatet af 1999, d. 2. september 2003:

Dyrevelfærd på engelsk i Danmark

Folkelig "høring" om regler for dyretransport i EU er afhængig af at beherske EU-engelsk på højt niveau

At borgere uden internet bliver koblet af samfundsudviklingen, har der længe været talt om, men at borgere som ikke kan engelsk på højt niveau nu også skal kobles af, er noget nyt. EU-kommissionen har udsendt sit forslag om ændrede dyretransportregler, en diger 70 siders sag på EU-engelsk, som de danske instanser blandt andre dyreværnsforeningerne har haft august måned til at bearbejde. En officiel dansk oversættelse af forslaget findes hverken i fødevareministeriet eller justitsministeriet, så man må konstatere, at en stor del af befolkningen og med den mange folketingsmedlemmer og adskillige ministere bliver koblet af på grund af manglende engelskkundskaber. Man må så håbe, at den minister, som på de danske borgeres vegne skal forhandle forslaget i EU, forstår, hvad forslagene går ud på? Så meget mere som forhandlingerne allerede skal finde sted her i september måned. Man får uvilkårligt den tanke, at tiden, der er afsat til høringen, passer sammen med at embedsmændene i EU-kommissionen får afviklet deres sommerferie. Den manglende oversættelse af de 70 sider giver et fingerpeg om, hvor stor betydning den danske regering lægger på den demokratiske proces, som en folkelig høring er et udtryk for.

Vellykket transport, men patienten døde

EU-kommissionen har udsendt sit omdiskuterede udkast til ændrede dyretransportregler i EU. Europaparlamentet og medlemslandenes landbrugsministere skal i september behandle forslaget. Kommissionsmedlem David Byrnes er tilfreds med ordlyden og udtaler blandt andet, at forslaget vil reducere stress for dyrene og sikre, at de kommer hurtigt frem til bestemmelsesstedet. Han kalder reglerne for "en radikal revidering" og mener, at forslaget vil give virkelige forbedringer på dyrevelfærdsområdet. Langdistancetransporter vil ifølge forslaget indebære transport på ubegrænset tid (intet tids-loft) og dyrene skal blive på lastbilen for at forhindre smittespredning. Søtransport opfattes ifølge kommissionen som hviletid.

Kommissionen ønsker for de internationale transporter udfærdiget en rapport over dyrenes tilstand (registrering af døde og døende dyr) på bestemmelsesstedet.

Det danske justistministerium sendte forslaget dateret d. 29. juli i høring. Deadline for svar var d. 29. august. Hesteinternatet af 1999 offentliggør hermed sit høringssvar, som også forefindes på www.hesteinternatet.dk sammen med et link til kommissionens forslag på EU-engelsk.


Til Justitsministeriet.

Nedenstående er høringssvar på det af Justitsministeriet udsendte materiale "Høring om forslag til forordning om beskyttelse af dyr under transport", som vedrører EU-kommissionens udspil til ændrede regler for dyretransport i Europa.

Hesteinternatet af 1999 har følgende kommentarer til Kommissionens forslag:

1) Eksport af levende slagtedyr over landegrænserne.
Hesteinternatet af 1999 tager skarpt afstand fra, at dyrene ifølge forslaget kan transporteres i det uendelige - uden en fastsat, samlet tidsbegrænsning. Transport over store afstande er yderst belastende og stressende for dyrene; Kommissionen er klar over dette og ønsker, at dyrene kommer hurtigere frem til bestemmelsesstedet. Hesteinternatet af 1999 konstaterer, at forslaget har den modsatte effekt: at forslaget tværtimod åbner op for og legaliserer transporter af endnu længere varighed; dermed vil dyrenes lidelser forværres og antallet af døde dyr undervejs vil stige.

Hesteinternatet af 1999 mener, at mange dyr på lidt plads over en langvarig transportperiode - ofte ved høje temperaturer - udgør en alvorlig helbredsmæssig trussel mod dyrene og et alvorligt dyreværnsmæssigt problem for samfundet. Og her tænker Hesteinternatet af 1999 på alle dyrearter uanset alder og størrelse.

2) El-drivstave m.v.
Hesteinternatet af 1999 bifalder kommissionens forslag om, at enhver brug af el-drivstave m.v. forbydes ved læsning, aflæsning og håndtering af dyrene, at det skal være forbudt at slå og sparke dyrene, og at det bl.a. skal være forbudt at løfte og slæbe dyrene i hovedet, ørerne, hornene, benene, halen eller pelsen/skindet.

Hesteinternatet af 1999 mener, at de i kommissionens Chapter III - transport practices: Handling, punkt 1.8 med al ønskelig tydelighed beskriver de dyreværnsmæssige problemer i forbindelse med transporterne og den mishandling, som dyrene udsættes for. Tonstunge, levende tyre løftes op i et bagben af en kran og smides ned i lasten på et skib osv. Ydermere viser kommissionen med dette punkt i sit forslag, at den er bekendt med mishandlingerne. Hesteinternatet af 1999 er af den opfattelse, at kommissionens regler heller ikke fremover forhindrer den form for dyremishandling - viljen og redskaberne mangler. Ligesom vaner, traditioner og holdninger er svære at ændre uden entydige sanktionsmuligheder.

3) Dyr på ladet af lastbiler.
Kommissionen skriver, at læsningen er den mest stressende del af transporten for dyrene. Og derfor ønsker kommissionen, at dyrene bliver på ladet. Når dyrene bliver på ladet, forhindres smittespredning, skriver kommissionen.

Læsning og aflæsning er et stort problem for dyrene, bl.a. fordi ikke-transportegnede dyr på trods af regler alligevel bliver sendt ud på de lange transporter. Men ILPH-konferencen i juli 2003 og diverse dyrlæger har dokumenteret og offentliggjort, at køresyge og søsyge udgør det største og mest livstruende problem for dyr, som transporteres over lange afstande. Hesteinternatet af 1999 tager derfor skarpt afstand fra kommissionens bekvemme løsningsmodel og påpeger, at de største trusler mod dyrenes liv og almene tilstand er køresyge og søsyge - sammen med eksportørernes og chaufførernes lovbrud under transporterne.

Hesteinternatet af 1999 tager afstand fra Kommissionens minimale arealforslag pr. dyr. Dette arealforslag udgør i sig selv en helbredsmæssig trussel mod dyrene. Dyrene - især heste - sparker uvægerligt hinanden, andre dyrearter bider hinanden - især, når de ikke kender hinanden og skal opholde sig på et meget lille areal i lang tid. Dette fremkalder stress og skader, brækkede lemmer, herunder ben. Har kommissionen taget disse forhold med i betragtning i sit forslag?
Temperaturerne er høje i stort set hele Europa om sommeren og dyrene afgiver selv varme. Om sommeren er dyrenes lidelser i de varme lastbiler særligt udtalte. Varmen forårsager stress, dehydrering og hedeslag. Hesteinternatet af 1999 finder kommissionens maksimumgrænser for temperaturer i vognene helt uacceptable.

Ang. ventilation vil Hesteinternatet af 1999 gerne spørge: Sker ventilationen på baggrund af mekanisk/elektronisk styring?

Hesteinternatet af 1999 vil gerne spørge: Hvor ofte er chaufførerne pligtige til at tilse dyrene i henhold til de nuværende regler og hvor ofte skal chaufførerne i henhold til kommissionens forslag være pligtige til at tilse dyrene?

Vognene til transport af slagtedyr er store og mange dyr er samlet på et lille areal. Hesteinternatet af 1999 vil gerne spørge: Er chaufførerne pligtige til at muge gødning og urin ud efter dyrene undervejs? Er der faciliteter undervejs til at deponere gødning og urin?

Dyrene kommer ikke frem i lyset, når de skal blive på en lastbil. Dermed får omverdenen ikke at se, hvor dårlig en helbredsmæssig tilstand, dyrene er i undervejs - eller, at de er døde. Mishandlingen vil i langt højere grad kunne foregå i det skjulte. Hesteinternatet af 1999 mener, at chaufførerne desuden vil gøre alt for at holde offentligheden væk fra vognene.

4) Foder og vanding.
Det er vanskeligt at komme til at vande dyrene i vognene. Hvordan skal vanding rent praktisk foregå? Skal dyrene have permanent adgang til vand? Især i frostvejr er vanding af dyrene vanskelig; vandet fryser. Materialet fra ILPH-konferencen i juli i år kalder dette problem for en ingeniørmæssig udfordring. Hesteinternatet af 1999 ser i materialet ikke dette problem løst.

Hvordan ønsker kommissionen kontrol med fodring og vanding under transporten gennemført?

Køresyge og søsyge er det største problem ved transporterne; syge dyr går fra vand og foder. Se punkt 5.

Kommissionens forslag om vand og foder er derfor nytteløst for dyrene.

5) Sygdomme.
Det er vanskeligt at komme til at hjælpe syge dyr i en lastbil under trange pladsforhold. Dyr med livstruende sygdomme vil med kommissionens forslag kunne ligge i de varme/kolde vogne i ubegrænset tid uden dyrlægebehandling.

Køresyge og søsyge er det største problem ved transporterne og køresyge og søsyge giver forskellige alvorlige og livstruende følgesygdomme som f.eks. kolik, hedeslag og dehydrering. Syge dyr går fra vand og foder; dyrene svækkes og ved disse lange transporter er der alt for stor risiko for, at de bukker under. Hesteinternatet af 1999 gør opmærksom på, at disse forhold gør sig gældende både ved reglementeret transport og ved lovbrud.

Hesteinternatet af 1999 henviser til kommissionens arealforslag pr. dyr i vognene: Disse forslag er ikke beregnet på, at dyrene kan ligge ned; dermed vil stående dyr træde på liggende dyr, hvilket giver alvorlige lidelser og skader. Liggende dyr har meget svært ved at komme op igen. Hesteinternatet af 1999 finder kommissionens arealforslag helt uacceptable.

Søsyge: Kommissionen betragter søtransport som hviletid (Chapter V, Journey times, indledningens pkt. a). Hesteinternatet af 1999 tager skarpt afstand fra dette udsagn og opfordrer kommissionen til at søge oplysninger om søsyge.
De lukkede vogne vil ikke kunne forhindre opformering og spredning af forskellige mikroorganismer og virusformer. Fugtige, varme steder er ideelle opformeringssteder for både mikroorganismer og virusformer og transporterne kan i værst tænkelige situation være årsag til epidemier både blandt dyr og mennesker.

6) Dyrlægehjælp.
Kommissionen skriver, at syge dyr skal have dyrlægehjælp. Hesteinternatet af 1999 ønsker oplyst, hvordan dyrlægehjælp i praksis gennemføres undervejs i dag? Og skal chaufførerne i fremtiden udstyres med en dyrlægeliste og/eller liste over myndigheder eller lign. gældende for alle europæiske lande, så de altid kan få fat i en dyrlæge? Chaufførerne er ikke i stand til hverken at læse, tale eller forstå de sprog, som bruges i de lande, de kører igennem - omvendt taler og forstår dyrlæger/myndigheder i de pågældende lande ikke chaufførernes sprog. Dermed er kommunikation udelukket. Hesteinternatet af 1999 ønsker at få oplyst, hvordan de sproglige problemer løses.

På de lange skibstransporter inkl. containertransport er dyrene prisgivet; Hesteinternatet af 1999 går ud fra, at der ikke følger en dyrlæge med på sørejsen.

Ikke kun p.g.a. sprogproblemerne ser Hesteinternatet af 1999 - på baggrund af hidtidige erfaringer - ingen grund til at antage, at chaufførerne søger dyrlægehjælp til de dyr (især slagtedyr), som bliver syge undervejs.

7) De døde dyr.
Kommissionens forslag vil indebære, at døde dyr vil ligge i ubegrænset tid i varmen; dyrekroppene vil blive trådt på af de andre dyr og dyrekroppene vil gå i forrådnelse og eksplodere.

Kommissionen ønsker registrering af døde og døende dyr på bestemmelsesstedet. Hesteinternatet af 1999 vil gerne spørge: Hvad skal chaufførerne stille op med de dyr, som dør undervejs? Hvor gør de af dem i dag og hvor skal de i fremtiden gøre af dem? Er og bliver chaufførerne pligtige til at slæbe de døde dyr ud af vognene undervejs eller er det meningen, at de døde dyr skal blive liggende i vognene under hele transporten?

Hvis døde dyr ikke skal blive liggende i vognene under hele transporten, ønsker Hesteinternatet af 1999 at få oplyst:

1. Er der krematorier langs ruterne? Hvis der er krematorier langs ruterne, er disse så pligtige til at:

1.a Registrere antal brændte dyr?
1.b Registrere antal brændte dyrearter?
1.c Registrere dyrenes dødsårsag?

Kommissionen har kendskab til dødsfaldene undervejs - men tillader alligevel eksporterne.

Kommissionen udtaler sig og handler mod bedre vidende.

8) Kontroller.
Kommissionen skriver, at transportplanerne i dag bliver kontrolleret ved transport over 8 timer, men at der er begrænsede informationer. Hesteinternatet af 1999 gør opmærksom på, at der en meget stor diskrepans mellem kommissionens udsagn og de faktiske forhold. Avislæsere og tv-seere får jævnligt overbragt de forfærdeligste nyheder om døde og døende dyr på transporterne af levende slagtedyr. Kontrollerne fungerer ikke efter hensigten.

Kommissionen vil i fremtiden have: Omfattende kørselsbog for de internationale transporter - f.eks.: Kontroller gennemføres på bestemmelsesstedet og der skal udfærdiges en rapport over dyrenes tilstand, inklusive angivelser af antal døde dyr og dyr, som ankommer i dårlig tilstand.
Hesteinternatet af 1999 ønsker at få oplyst, hvor ofte kontrol af transporterne skal gennemføres i fremtiden både i EU-regi og i nationalt regi? Hesteinternatet af 1999 ønsker oplyst procenttal og faktiske tal. Hesteinternatet af 1999 ønsker ligeledes at få oplyst, hvem der helt nøjagtigt skal føre kontrol med transporterne især under rejsen, men også på dyrenes bestemmelsessted. Og hvem er ansvarlig for bearbejdning og tilgængeliggørelse af data?

Kommissionen skriver, at veterinære eksperter fra EU sammen med de berørte nationale myndigheder "may" gennemføre on-the-spot checks "in so far as it is necessary". Hesteinternatet af 1999 tager afstand fra disse vage, upræcise og uforpligtende formuleringer.

Hesteinternatet af 1999 vil gerne spørge kommissionen: Sikrer EU sig, at myndighederne i alle medlemslande indsender indberetninger fra stikprøvekontrollerne? Hvilke sanktioner tages i anvendelse, hvis medlemslandene ikke indsender indberetningerne?

Trafikken er omfattende: Hesteinternatet af 1999 ser ingen grund til at antage, at kommissionens forslag vil øge den forebyggende effekt på lovbryderne.

Hesteinternatet af 1999 ønsker oplyst, om vognmændene skal betale kontrolomkostningerne?

9) Lovbrud og sanktioner.
Hesteinternatet af 1999 mener, at det omtalte forslag vil blive overtrådt fra allerførste dag, det måtte træde i kraft.

I ly af reglerne foregår der i dag omgåelse, svindel og en helt uacceptabel dyremishandling. Nye regler vil ikke ændre på dette. Bl.a. fordi eksportørerne af levende slagtedyr ikke respekterer loven og ingen respekt har for dyrene. Transportørerne af levende slagtedyr har på indeværende tidspunkt ingen grund til at være bange for at overtræde reglerne - al erfaring viser, at konsekvenserne er ikke-eksisterende eller meget minimale. Dermed har kommissionens regler ingen reel værdi for dyrene.

Hesteinternatet af 1999 har erfaret, at dyreværnslovgivningsområdet er overordentligt forskelligt reguleret i EU-landene. Nogle medlemslande har en meget sparsom lovgivning på området, andre har end ikke en dyreværnslov. Dermed mangler et vigtigt redskab til at komme dyremishandling til livs.

Da kommissionen i sit forslag ikke fastsætter strafferammer til brug ved overtrædelser af transportreglerne og overlader dette til de nationale parlamenter, vil Hesteinternatet af 1999 gerne spørge:

Sikrer EU sig, at de nationale strafferammer vedr. overtrædelse af transportregler er eksisterende i alle EU-medlemslande? Hvilke sanktioner tager EU i anvendelse, hvis medlemslande sylter EU-krav?

Hesteinternatet af 1999 mener, at strafferammerne i medlemslandene vil variere meget og at nogle EU-medlemslande vil fastsætte så lave strafferammer, at borgere i andre EU-lande føler deres retsbevidsthed krænket. Hesteinternatet af 1999 spørger derfor: Vil EU sikre sig, at lovovertrædelse/forbrydelse og national strafferamme står i et forhold til hinanden, så der tages hensyn til dyrenes tarv og så borgernes retsbevidsthed ikke krænkes?

10) Eksporter af levende slagtedyr til og fra Tredjelande.
Ifølge ILPH-konferenceskriftet fra juli 2003 er transporter af levende slagteheste fra Tredjelande til EU et enormt dyreværnsmæssigt problem og årsag til stor bekymring blandt fagfolk. Også transport af kvæg fra EU til f.eks. Mellemøsten udgør et enormt dyreværnsmæssigt problem.

Hesteinternatet af 1999 konstaterer, at kommissionen har kendskab til disse problemer, men at kommissionen ikke giver redskaber til at få løst disse problemer.


11) Miljøbelastning.
Hesteinternatet af 1999 mener, at de mange transporter med lastbiler over store afstande udgør en overset og ikke vurderet - men alvorlig - miljøbelastning.

Hesteinternatet af 1999 mener desuden, at kørsel med lastbil bør udløse vejskat på motorvejene i alle EUs medlemslande.

Miljøbelastningen er både et økonomisk og et samfundsmæssigt problem: Betaler vognmændene en miljøafgift?

12) Demokratisk underskud.
I årtier har dyrenes - især slagtedyrenes - lidelser på de lange transporter på kryds og tværs gennem Europa været vist og dokumenteret et utal af gange af alle medier: TV, aviser, tidsskrifter etc. har berettet udførligt om de horrible tilstande. Borgere i tusindvis, politikere, dyreværnsorganisationer, dyrlæger m.v. har massivt og højlydt protesteret mod eksporterne i årevis - uden, at dette har fået og får EU til at reagere. En del EU-medlemslande har protesteret mod de lange eksporter af levende slagtedyr og udtrykt kritik af forholdene for dyrene - stadig uden reaktion fra EU. EU lader hånt om alle protester og alle dokumentationer af dyrenes lidelser og død.

Kommissionens skrift er i skrivende stund kun udsendt på engelsk. I demokratiets navn skal den slags vigtige dokumenter foreligge på alle medlemslandenes sprog. En oversigt eller indholdsfortegnelse og et indeks burde være en selvfølge.

13) Konklusion.
Kommissionen taler om dyrevelfærd på de lange transporter; Hesteinternatet af 1999 mener, at det er absolut meningsløst at tale om dyrevelfærd i forbindelse med transporterne af især levende slagtedyr.

Europaparlamentet må sige fra, medlemslandene må sige fra og landbrugsministrene i de enkelte medlemslande må sige fra med hensyn til kommissionens forslag til ændrede dyretransportregler - eventuelt ved brug af vetoretten. Den danske fødevareminister har udtrykt sin utilfredshed med forslaget - Hesteinternatet af 1999 forventer, at Mariann Fischer Boel omsætter sine ord til handling.

Hesteinternatet af 1999 ønsker at få sat en stopper for dyrenes lidelser: Forbyd eksport af alle levende slagtedyr tværs gennem Europa og/eller til Tredjelande med øjeblikkelig virkning. Dyrene skal slagtes i opdrætterlandene.

Venlig hilsen,
Hesteinternatet af 1999


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89