Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2003: Skuffelse over sminket dyreværnslov

Kort før Jul 2002 udsendte Justitsministeriet udkast til ændring af dyreværnsloven til høring hos dyreværnsorganisationer m.v. I februar udsendte justitsministeriet Lovforslag nr. L 154, fremsat d. 29. januar 2003. Lovændringen blev vedtaget af et enigt folketing, underskrevet af Dronning Margrethe d. 28.5.2003 og gældende fra d. 1.7.2003.

Hesteinternatet af 1999 lægger med stor undren mærke til, at udkastet fra december 2002, lovforslaget fra februar og den endelige lov stort set er enslydende. Der er kun sket få og ubetydelige ændringer i forhold til udkastet fra december. Justitsministeriet har officielt hørt de interesserede parter, men negligeret de indkomne svar. Alle anstrengelser fra de adspurgte har været "spildt krudt". Hvorfor gennemføre denne skueproces? Hesteinternatet af 1999 stiller sig uforstående overfor dette demokratiske underskud i processen.

Hesteinternatet af 1999 gør justitsministeriet, regeringen og folketinget opmærksom på, at der både i erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige dyrehold foregår vanrøgt og mishandling af en grovhed, som medfører store lidelser for dyrene. Hestehandlerne i den sorte zone blæser på al lovgivning på området og slipper godt fra det; dyrene betaler prisen.

Hesteinternatet af 1999 indsendte følgende høringskommentarer til justitsministeriet:

1) Halal-slagtning.
I dyreværnsloven står der i § 1: "Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe". Hesteinternatet af 1999 mener, at et forbud mod halal-slagtning i Danmark er en absolut og bydende nødvendighed for at opfylde disse linier i dyreværnsloven. Hvis dyreværnsloven skal have mening og udfylde sin funktion, skal denne modbydelige form for slagtning forbydes med omgående virkning.

2) Regler for hestehold.
I regeringens skrift "Dyrs velfærd - vores ansvar" fra april 2002 kan man på s. 23 læse, at regeringen i foråret 2002 nedsætter et udvalg til udarbejdelse af regler for hestehold. Justitsministeriet skriver i samme skrift på s. 14: "Regeringen er enig med Det Dyreetiske Råd i, at der er behov for nærmere regler for hold af heste". I det udsendte materiale ser Hesteinternatet af 1999 imidlertid ikke en bekendtgørelse for hold af heste. Hesteinternatet af 1999 vil gerne understrege nødvendigheden af at få færdiggjort en sådan bekendtgørelse; det er der et meget stort behov for.

3) Aktindsigt.
Hesteinternatet af 1999 ønsker, at anmeldere af vanrøgt af dyr skal have aktindsigt i sagerne. Anmelderen skal kunne træde i det umælende dyrs sted. Dette vil skabe en åbenhed og gennemskuelighed, som er nødvendig i et retssamfund og som vil øge retssikkerheden for dyrene.

4) Domstolsafgørelser.
I Rigsadvokatens beretning af 20. september 2002 kan man om sager om uforsvarlig behandling af dyr (dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1. punkt) på s. 8 læse: "Størsteparten af sagerne er afgjort ved udenretlige bødeforelæg". Videre kan man læse, at dyreværnslovens § 28 stk. 1, 1. punkt er brugt i meget stort omfang i dyreværnssager. D.v.s. at de fleste dyreværnssager bliver afgjort af politiet og ikke kommer for en domstol. Det samme gælder dyreværnslovens § 28, stk. 2 (s. 11 i Rigsadvokatens beretning); efter denne § blev 75% af sagerne afgjort med udenretlige bødeforlæg. Hesteinternatet af 1999 ønsker i større omfang jurister inddraget i arbejdet med udformningen af anklageskrifter ved overtrædelser af dyreværnsloven, hvilket Rigsadvokaten også er inde på (se s. 15 og 18 i Rigsadvokatens beretning). Hesteinternatet af 1999 ønsker flere sager bragt for en domstol for at opnå den skærpelse af dommene, som justitsministeriet jo også ønsker og for at fremme seriøsiteten i afgørelserne. Hesteinternatet af 1999 beder justitsministeriet kontakte politiet om dette. I det af justitsministeriet udsendte materiale er at læse, at afgørelserne i dyreværnssager svinger meget landet over. Hesteinternatet af 1999 ønsker ligesom justitsministeriet en ensartet retspraksis på området; domstolsafgørelser kan effektivt komme dette til livs. Hesteinternatet af 1999 mener som justitsministeriet desuden, at flere dyreværnsager skal ankes med henblik på skærpelse af straffen. Hesteinternatet af 1999 beder justitsministeriet pålægge politi og anklagemyndigheder dette.

Rigsadvokaten skriver i sin beretning, at sagsmaterialet indeholder en lang række sager, hvor spørgsmålet om subsummeringen under dyreværnslovens bestemmelser ikke bygger på en veterinærfaglig vurdering (Rigsadvokatens beretning s. 15). D.v.s. at sager om vanrøgt og mishandling afgøres uden veterinær bistand. Hesteinternatet af 1999 ønsker ligesom Rigsadvokaten meget større inddragelse af sagkyndig hjælp i forbindelse med afgørelser af dyreværnssager. Derfor beder Hesteinternatet af 1999 justitsministeriet om at indskærpe dette overfor politi og anklagemyndigheder.

5) Dyrlægernes andel.

Dyrlægerne er bl.a. ifølge dyreværnlovens Kapitel 4, Tilsyn § 20 stk. 1, 2 og 3 ansvarlige for og pligtige til at gribe ind ved vanrøgt og mishandling af dyr. Dette sker i praksis sjældent, fordi der jævnfør formanden for Den Danske Dyrlægeforening Per Thorup består en konflikt mellem på den ene side hensynet til dyrenes tarv og på den anden side dyrlægens hensyn til sin indtjening og omdømme i lokalsamfundene. Da dyrlægerne skal overholde dyreværnsloven, ønsker Hesteinternatet af 1999, at justitsministeriet løser dette problem i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening og Foreningen af Hestepraktiserende Dyrlæger.

Hesteinternatet af 1999 mener, at dyrlæger skal bistå politi og anklagemyndighed i alle dyreværnssager og i alle spørgsmål om dyreværn.

6) Overtrædelser af dyreværnsloven. Hesteinternatet af 1999 hæfter sig i det af justitsministeriet udsendte materiale ved, at en stor del af sagerne vedr. overtrædelser af dyreværnsloven drejer sig om overtrædelser af transportreglerne. Hesteinternatet af 1999 mener, at dette ikke afspejler de faktiske forhold i samfundet med hensyn til overtrædelser af dyreværnsloven. Vanrøgt, misrøgt og mishandling finder sted i samfundet, uden at dette bliver straffet. Hesteinternatet af 1999 ønsker, at vanrøgt, misrøgt og mishandling af dyr opprioriteres af politi og anklagemyndighed og at vanrøgt, misrøgt og mishandling af dyr får en meget større bevågenhed hos de ansvarlige myndigheder og bliver behandlet med meget større alvor. En skærpelse af dyreværnsloven kan ifølge Rigsadvokaten desuden ske ved, at de korrekte paragraffer tages i anvendelse af politiet. Hesteinternatet af 1999 beder Justitsministeriet om at pålægge politiet dette.

7) Tvangsfjernelse af dyr.
Som det ser ud i dag, tvangsfjernes vanrøgtede, misrøgtede og mishandlede dyr af politiet og opstaldes et par dage el. lign. på samfundets regning. Opstaldningen sker hos f.eks. en hestehandler. Hesteinternatet af 1999 henstiller justitsministeriet, at denne opstaldning sker hos et af politi og veterinærdyrlæge godkendt internat, så dyrene får ordnede forhold. Efter en kort opstaldningsperiode på politiets foranstaltning, bliver dyrene derefter solgt - til f.eks. en hestehandler. D.v.s., at vanrøgteren ad den vej kan tilbagekøbe sine egne tvangsfjernede dyr eller d.v.s. at hestehandleren kan sende de vanrøgtede og/eller mishandlede dyr sydpå til slagtning på en af de berygtede transporter. Dyr, som allerede inden afrejsen er meget dårlige. Denne praksis kritiserer Hesteinternatet af 1999 på det skarpeste - og Hesteinternatet af 1999 beder justitsministeriet indtrængende om at ændre denne praksis med omgående virkning, så vanrøgtede dyr ikke atter udsættes for vanrøgt og/eller mishandling.

8) Hestehandlere.
Hesteinternatet af 1999 ønsker, at dyr hos hestehandlere skal kontrolleres hver 3. måned af en uvildig dyrlæge. Omkostningerne betales af hestehandlerne. Begrundelsen er bl.a., at der sker en stor udskiftning af dyrene hos hestehandlerne med deraf følgende risiko for spredning af sygdomme.

Kommentarer vedr. ændringsforslagene til dyreværnsloven:

Hesteinternatet af 1999 er af den opfattelse, at dyreværnsloven må endevendes og gøres meget mere konkret, så politi og anklagemyndighed men også borgerne ved, hvad de har at rette sig efter. De i justistministeriets udsendte ændringsforslag til dyreværnsloven er utilstrækkelige. Hesteinternatet af 1999 gør opmærksom på, at der sikkert går mange år, før der igen arbejdes med ændringer af dyreværnsloven. Derfor må ændringerne nu være gennemgribende og tydelige.

De af justitsministeriet foreslåede ændringer af bødestørrelserne for overtrædelser af dyreværnsloven er ikke af tilstrækkeligt omfang. Hesteinternatet af 1999 ønsker, at justitsministeriet ved lov udstikker nye bøderammer for overtrædelser af dyreværnsloven. Bødestørrelserne skal sættes væsentligt i vejret, fordi:

a) Bødestørrelsen skal have en forebyggende og afskrækkende virkning.

b) Bødestørrelse og forsyndelse skal stå i forhold til hinanden. Bødestørrelsen skal afspejle den alvor, hvormed samfundet og borgerne ser på overtrædelse af lovgivningen. Retsfølelsen krænkes, når bødestørrelserne er lave.

Hesteinternatet af 1999 ønsker, at frakendelse af retten til at have med dyr at gøre skal finde anvendelse allerede ved første overtrædelse af dyreværnsloven.

Hesteinternatet af 1999 er enig med Justitsministeriet i, at det skal være en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen af dyreværnsloven er begået som led i erhvervsmæssigt forhold. Det skal ikke kunne betale sig at overtræde dyreværnsloven.

Hesteinternatet af 1999 er af den opfattelse, at dyreværnsloven bruges alt for lidt. Intentionerne i loven er at beskytte dyr; rundt omkring i det ganske land ser man imidlertid gang på gang dyrehold, som oplagt er dyreværnssager, men som fortsat eksisterer på trods af mange anmeldelser til myndighederne. Paragrafferne er ikke forståelige og tydelige nok - det viser hidtidig praksis.

Derfor ønsker Hesteinternatet af 1999, at kapitel 1, §1, §2 og §3 tydeliggøres, så de fremstår konkret for alle.

Alene det, at det er nødvendigt at fremsætte ovennævnte punkter, viser med al ønskelig tydelighed, at lovgivningen på området ikke fungerer. Vi byder dyr nogle forhold, som vi ikke kan være bekendt. Derfor beder Hesteinternatet af 1999 indtrængende justitsministeren, regeringen og Folketinget om snarest at foretage gennemgribende og tydelige ændringer af dyreværnsloven. De nuværende tilstande er ikke et civiliseret retssamfund værdigt.

Med venlig
Hesteinternatet af 1999


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89