Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2008: Hvorfor taler Det Dyreetiske Råd ikke dyrenes sag?

Jyllands-Posten 21.04.2008
Debat: Respekt for dyrene

Hvorfor taler Det Dyreetiske Råd ikke dyrenes sag? Dyrene har brug for det.

Af Mirja Zeuthen, cand.jur., formand for Dyreværnsorganisationen OASA og Jeanette Wulff Geerthsen kredsrepræsentant for Dyreværnsforeningen Alle Dyrs Ret, Mosbjergvej 20, Brænøre, Christiansfeld


PETER SANDØE, formand for Det Dyreetiske Råd, mener i JP 13/4, at man er ude i noget føleri, og at man gør dyr til børn, hvis man er fortaler for et dyreværnspoliti.
Vi mener, at vi igennem mange år har kunnet konstatere, at politiet hverken har viden, kapacitet eller vilje til at håndtere de mange dyreværnssager effektivt.


Dyreværnspoliti
Vi må have et dyreværnspoliti, som bør bestå af personer med viden om dyr, dvs. dyrepassere, personer fra dyreværnsforeningerne, veterinærsygeplejersker, landmænd og så selvfølgelig dyrlæger, der må stå for selve det overordnede og den veterinære vurdering.
Dette korps eller disse grupper (måske opbygget som de deltidsansatte brandfolk) kan forankres lokalt efter de nye politikredse, som de skal arbejde sammen med og under.
Det løser ikke problemerne, blot (igen) at sende nogle politibetjente på kursus, det er prøvet før. De vil stadig ikke have forstand på dyr, og de ønsker ikke at arbejde med dyreværn og kan ikke forstå og tolke dyrenes behov, nød og lidelser og sætte det i forhold til dyreværnslovens indhold.


Barske sager
I dag møder man en mur, når man anmelder selv meget alvorlige sager. Almindelige borgere må ofte opgive. Sager, hvor anmelderen afvises, tæller ikke med i statistikken, men alligevel har politiet en fordobling i antal anmeldte dyreværnssager de seneste fem år.
Stigningen skyldes ikke, at folk er blevet mere opmærksomme og følsomme, tværtimod er sagerne, vi har i dag, ret barske.
Samtidig er det blevet sværere at få politiet til at forstå, at dette arbejde faktisk hører under det - at politiet skal gøre noget. Der er undtagelser, men de er få.
Når Sandøe (og desværre også dyrlæge Ole Caspersen fra Dyrenes Beskyttelse) siger, vi ikke har brug for et selvstændigt dyreværnspoliti, fordi vi er ved at gøre dyrene til børn, mener vi, han/de er helt ude i hampen.
Vi ser tværtimod levende dyr behandlet som ting, hunde, der bliver tævet ihjel, slæbt efter biler, efterladt bundne til træer i skoven, heste og kvæg, der sulter og falder døde om, hvor politiet er meget, meget trægt. Ofte ender det med, at dyrene ikke blev hjulpet, og at ejeren går fri.
I de få tilfælde, hvor sagen rent undtagelsesvis ender i retten, bliver der stadig givet latterligt lave straffe. Det handler ikke om at gøre dyr til børn, slet ikke. Børn ville man jo heller ikke transportere i dagevis på lastvogne igennem Europa, som vi ser mange frygtelige eksempler på grundet EU's fejlslagne politik.


Det rene dyrplageri
I forbindelse med præsentationen af Det Dyreetiske Råds udtalelse om sodomi (menneskers aktive anvendelse af dyr til sex) i 2006 talte Sandøe ved pressemødet om, at mennesker kan dyrke sex med hunde og leve i parforholdslignende relationer med en hund.
Stakkels labradortæve, især udenfor dens brunstperiode, siger vi bare. Det er jo det rene dyrplageri.
Er det ikke Sandøe selv og Det Dyreetiske Råd, der har gjort sig skyldig i denne misforståelse at give dyr menneskelige egenskaber . . . Mange af de tilstedeværende ved pressemødet så også noget chokerede ud.


Rådet er for dyrene
Desværre er det gengivet i selve udtalelsen, hvori der også står, at når mennesker bruger dyr til deres eget sexformål, dvs. som en slags sexpartner eller sexlegetøj, så bør vi tage særligt hensyn disse mennesker, fordi de udgør et seksuelt mindretal. Desuden står der, at dyr kan forsvare sig mod menneskers overgreb.
Vi ser det modsatte i de alvorlige dyreværnssager, vi arbejder med. Vi er bange for, at det er rådet og Sandøe, der blander dyr og mennesker sammen og ikke kan kende forskel.
Et dyreetisk råd skal varetage dyrenes interesser. Dyr skal behandles og respekteres netop som dyr, og deres unikke behov i forhold til lige præcis deres art er afgørende for, hvad de behøver for at have rimelige og anstændige liv som dyr.
Det er respekt for dyr som vores levende medskabninger, det drejer sig om. Dyr er følende væsener, der kan opleve angst og føle smerte. Dyr er ikke blot ting, vi kan (for)bruge.



[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89