Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

Få folderen "DU KAN STOPPE DYREMISHANDLING"
Hver dag lider landbrugsdyr i haller og produktioner, der bedst kan betegnes som dyrefabrikker, i Danmark og verden over.

De færreste kender til de overgreb på dyr der er systematisk tilladt i disse systemer, hvis eneste formål er at producere kød og animalske produkter så billigt som muligt. Animas nye hæfte ”Du kan stoppe dyremishandling” tager dig med hele vejen rundt – fra fødsel til død i en moderne produktion.

Det er et ubarmhjertigt syn der møder læseren og folderen ligger ikke skjul på hvordan virkeligheden ser ud. ”Vi har valgt en meget direkte tilgang til denne informationsfolder” udtaler Joh Vinding, der bl.a. har stået for den lange baggrunds-research til folderen og fortsætter ”Denne folder viser alt det du normalt ikke bliver præsenteret for, når du ser producenternes reklamer og går ned gennem supermarkedes gange. Det kan være chokerende læsning, men det er nødvendig læsning for at lære virkeligheden bag det cellofanindpakkede kød”

Folderen indeholder også interviews med folk der har arbejdet i landbruget og deres personlige oplevelser – for Jesper på 22 år blev dette møde udslagsgivende for hans valg om at blive vegetar. ”Hvor mange mon ville kunne se en ko eller gris i øjnene og dræbe den bagefter” var et af de spørgsmål han følte trænge sig på.

Folderen anbefaler da også vegetarisme som én måde at stoppe dyremishandling på – en gennemsnitsdansker spiser over 80 dyr (køer, grise, lam, kyllinger, høns, fisk m.fl) hvert år – som vegetar har man derfor direkte indflydelse på et stort antal dyr gennem sit liv.

FRA TANKE TIL HANDLING

Anima starter nu en distributionskampagne på gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner landet over. Og vi får brug for din hjælp for at nå så mange unge som muligt.

At uddele hæftet "Du kan stoppe dyremishandling" er en af de mest effektive måder at nå nye mennesker med budskabet om at respektere dyr.


I første omgang vil vi meget gerne høre fra alle der er interesserede i at være med i denne form for kampagne.

Vi ved at mange tænker på at komme i gang med at blive aktiv for dyrene - og med denne kanpagne får alle mulighed for at blive engagerede, uanset hvor i landet du bor.

Send en mail til Jan Sorgenfrei på js@anima.dk med dit navn, adresse og et telefonnummer. Så vil Jan kontakte dig snart med mere information om kampagnen.

Få folderen


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89