Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2007: 125 dyrlæger

Side 1+2+3

Den 19. januar 2007

Høringssvar til
Justitsminister Lene Espersen,
Justitsministeriet
Slotholmsgade
1216 København K
og
Den Danske Dyrlægeforening
Med kopi til partiernes rets- og dyrevelfærdsordførere


I alt 10 sider inkl. bilag

Vedr. Det Dyreetiske Råds Udtalelse af 30.11.2006 om menneskers seksuelle omgang med dyr.

Undertegnede 125 dyrlæger er bekendt med Det Dyreetiske Råds udtalelse af 30.11.2006. Vi anser det for nødvendigt at henlede ministeren og Folketingests opmærksomhed på, at vi ikke er enige i Rådets konklusion.
Den Danske Dyrlægeforening, DDD, har i 2005 udtalt følgende: ”Den danske Dyrlægeforening finder, at menneskers kønslige omgang med dyr (sodomi) ikke alene er uetisk, men også i strid med Dyreværnslovens bestemmelser”. En holdning foreningen nu har gentaget efter, at Det Dyreetiske Råd er fremkommet med sin udtalelse den 30.11.2006.
Da der hersker tvivl om fortolkningen af Dyreværnslovens §§ 1 og 2 anser vi det for nødvendigt med en præcisering og må opfordre til, at en sådan bliver indskrevet i loven eller vil fremgå af bemærkningerne til paragrafferne.

Til orientering vedlægges desuden en udtalelse fra 28 dyrlæger sendt til Det Dyreetiske Råd den 19. maj 2006, hvor der i konklusionen stod:
”Vores fortolkning af §§ 1 og 2 i Dyreværnsloven er, at menneskers seksuelle omgang med dyr er en form for selvtægt, som er i strid med Dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Da der er delte meninger om fortolkningen af, hvad §§ 1 og 2 dækker, vil det være hensigtsmæssigt at få en præcisering i §§ 1 og 2 eller i bemærkningerne til disse”.


Der findes eksempler på, at politi og anklagemyndighed i dag tolker loven således, at anmeldelser, der modtages af politiet afvises, selvom besiddere af dyr konkret har iagttaget, at misbrug af dyr har fundet sted. Er der åbenlyse overtrædelser af anden lov, f.eks. hvis gerningen sker i det offentlige rum, hvor der kan være tale om en blufærdighedskrænkelse, ses det dog, at anmeldelsen tages alvorligt, men så kun med udgangspunkt i denne overtrædelse. Det er vores vurdering, at et flertal af dyrlæger og veterinærsygeplejersker samt befolkningen mener, at der med sodomi er tale om et overgreb/misbrug af dyret, der er i strid med §§ 1 og 2 i Dyreværnsloven.
Vi vurderer også, at et ikke ubetydeligt antal af dyrene, må formodes at have læsioner efter at have været anvendt af mennesker til sexformål. Disse skader ville blive påvist, hvis dyrene efterfølgende blev undersøgt af en dyrlæge.

Husdyrenes seksual cyklus:
Uden for brunstperioderne er husdyrenes indre og ydre kønsorganer i en slags dvaletilstand, d. v. s. at skeden og dens slimhinde svarer til tilstanden hos et kønsligt set umodent ungt (juvenilt) dyr. Det betyder, at indføring af en genstand eller en erigeret penis i skeden på et dyr, der er uden for brunst, giver stor risiko for at påføre dyret skader. Dette vil medføre smerte og ulempe for dyret.

Ud fra diverse annoncer og udbud i øvrigt, beretninger fra journalister og studerende, der er gået ”undercover” samt vores egne informationer ved kontakter i miljøet er der ikke tvivl om, at dyr – især heste og hunde – anvendes til bl.a. vaginalt eller analt samleje.
En enkelt undersøgelse fra udlandet viste, at når og hvis heste anvendes seksuelt af mænd, bruges 70 % vaginalt (i skeden) og 40 % i endetarmen. For hunde var tallene 50 % og 14 %.

Det Dyreetiske Råd skriver i udtalelsen side 24 om samleje med hundyr, at disse udenfor brunst (mange af vores hundyr kun er kun i brunst meget få dage eller få uger om året): ” Under hensyntagen til bl.a. anatomiske størrelsesforskelle vil et hundyr således ikke nødvendigvis lide overlast ved vaginal penetration – heller ikke uden for brunstperioden, når blot der udvises passende forsigtighed, tålmodighed og bruges tilstrækkelig glidecreme”.
Vi er ikke enige i, at disse beskyttelsesforanstaltninger vil forventes at kunne sikre dyrene mod at lide overlast, specielt når det iagttages, at seksuel opstemthed sjældent medfører forsigtighed og tålmodighed. Det må endvidere anføres, at ordet penetration ikke er dækkende, når der i en del tilfælde vil være tale om samlejebevægelser, hvor man med sex for øje søger at opnå friktion eller tæt og gentagen gnidekontakt til den tynde og sårbare slimhinde (udenfor dyrets brunst). Det medfører, at overgrebet er alvorligt uanset anatomiske størrelsesforskelle mellem den udøvende og dyret. Vi må derfor ud fra en veterinærfaglig vurdering afvise ovenstående udtalelse fra Rådet. Vi mener også, at anal samlejeanvendelse er problematisk.

Vi må ud fra et dyreværnsmæssigt synspunkt fastslå, at §§ 1 og 2 i Dyreværnsloven vil være overtrådt, når man bruger dyr til sexformål, men vi vil også gøre gældende, at risikoen for, at skader på dyrene ikke vil blive opdaget, er så betydelig, at dette også taler for et præciseret forbud. Selv om der kan være anvendelser, hvor dyrene ikke fysisk skades, mener vi, at et generelt forbud er den eneste logiske løsning, hvis man vil varetage rimelige beskyttelseshensyn til dyrene.

Rådets udtalelse fokuserer efter vor opfattelse ikke nok på dyrene. Rådet har konsulteret humane sexologer. Med al respekt for humane sexologer er deres faglige område menneskers seksualitet, og de har ikke nødvendigvis forudsætninger for at udtale sig om dyrs anatomi, fysiologi og brunstcyklus.

I rapporten lægges stor vægt på mennesker, på oplysninger og detaljer om selve den seksuelle akt og de forskellige måder, den kan udføres på. Vi mener, at Rådet har flyttet sit fokus fra dyreetikken, som var det egentlige formål med Rådets arbejde.
Vi undrer os endvidere over, at det til Rådet fremsendte brev med en udtalelse fra 28 dyrlæger, ikke er nævnt i udtalelsen. Ligeledes er Den Danske Dyrlægeforenings holdningstilkendegivelse ikke nævnt i udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd.

I en artikelsamling med artikler af flere forfattere med speciel viden om sodomi (Bestiality and zoophilia af Andrea M. Beetz med flere 2005) omhandler en af artiklerne en nyere engelsk undersøgelse af privates misbrug af dyr. Om denne undersøgelse står der i den konkluderende opsamlingsartikel (side 123):”Ofrene, mest hunde og katte, var både unge og voksne, udøverne var både børn, unge og voksne, som delte bopæl med dyrene, og den lange liste af skader er horribel læsning”. Andre undersøgelser har også vist alvorlige skader, som i en del tilfælde ikke blev opdaget. En svensk undersøgelse viste alvorlige skader i et ikke ubetydeligt omfang.
Selv om vi synes, at sodomi er en overskridelse af §§ 1 og 2 i Dyreværnsloven, har det vist sig, at den eksisterende lovgivning i praksis ikke beskytter dyrene mod sodomi. Derfor mener vi, at et præciseret forbud mod sodomi i §§ 1 og 2 (eller i bemærkningerne til §§ 1 og 2) vil være nødvendig for at beskytte dyr mod skader efter sodomi.

Med baggrund i ovenstående kan vi ikke følge Rådet i dets konklusion side 31: ”Rådets medlemmer finder ikke, at der er behov for lovgivning, der forbyder privatpersoners seksuelle omgang med deres egne dyr (forudsat at øvrig lovgivning er overholdt). Rådet baserer denne konklusion på, at der allerede i den gældende dyreværnslovgivning er taget højde for de situationer, hvor dyrene lider overlast, samt at der er et tungvejende modsatrettet hensyn til at udvise respekt overfor andre menneskers seksuelle præferencer og en seksuel minoritet.”.

Vi mener, at der i vores frie samfund er mange andre muligheder for, at mennesker kan få dækket deres seksuelle behov. Dyrene er i vores varetægt og har ingen mulighed for at vælge, derfor bør de skånes.

På dette grundlag vil vi på det kraftigste anbefale en præcisering af Dyreværnslovens §§ 1 og 2, således at menneskers seksuelle omgang med dyr forbydes. Det burde ikke have været nødvendigt, men er blevet det på grund af den aktuelle udvikling og fortolkning af loven. Det er vores vurdering, at en sådan præcisering af loven vil have en præventiv effekt.

Med venlig hilsen
Kiwa Riis-Olesen, dyrlæge, formand for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedr. Heste
Jan Ilkjær Birch, dyrlæge, formand for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedr. Hund, Kat og Smådyr
Folke Rasmussen, professor, dr. med. vet.
Lene Kattrup, dyrlæge.


Bilag vedlagt:
A: Liste med de 125 dyrlæger der tilslutter sig indholdet i dette brev (side 4 til 6)

B: Opinionsindlæg fra Politiken fra 10.12.2006 ”Det Dyreetiske Råd svigter dyrene” af Kiwa Riis-Olesen, dyrlæge, formand for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedr. Heste, Jan Ilkjær Birch, dyrlæge, formand for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedr. Hund, Kat og Smådyr, Folke Rasmussen professor, dr. med. vet. og Lene Kattrup, dyrlæge (side 7 og 8)

C: Udtalelse fra 28 dyrlæger fra maj 2006 til det Dyreetiske Råd vedr. menneskers seksuelle anvendelse af dyr. (side 9 og 10)

-------------------------------------------------

Side 4+5+6

A

Liste over de 125 dyrlæger, der tilslutter sig indholdet i brevet:
Bodil Andreasen, dyrlæge
Michala Bandier, dyrlæge
Kerstin Berglin, dyrlæge
Jan Ilkjær Birch, dyrlæge
Kari-Anne Bjørnkjær-Nielsen, dyrlæge
Tommy Blæhr, dyrlæge
Unni Tolbøl Boiesen, dyrlæge
Finn Boserup, dyrlæge
Inger Boysen, dyrlæge
Lotte Bøgedal, dylæge
Gorm Carsom, dyrlæge
Helle Dalsgaard, dyrlæge
Knud Dahlgaard, dyrlæge
(indsender desuden selv bemærkninger)
Margrethe Dantzer, dyrlæge
Signe Dideriksen, dyrlæge
Helle Drewsen, dyrlæge
Steen Engermann, dyrlæge
Asbjørn Elazar, dyrlæge
Julie Fjeldborg, dyrlæge
Hanne Friis, dyrlæge
Mary-Ann Gerbola, dyrlæge
Siamak Glaring, dyrlæge
Marianne Gottlieb-Vedi, dyrlæge, lektor
Søren Graff, dyrlæge
Peter Gregersen, dyrlæge
Christian Gräs, dyrlæge
Ingrid Grønborg, dyrlæge
Carsten Grøndahl, dyrlæge, Zoo
Lucie Havelka, dyrlæge
Jacob Hansen, dyrlæge, Christiansfeld
Kim Andkjær Harrit, dyrlæge
Christina Hede, dyrlæge
Camilla Heinze, dyrlæge
Karina Hertel, dyrlæge
Charlotte Hoffmann-Timmol, dyrlæge
Anja Holm, dyrlæge
Mogens Højholdt Hansen, dyrlæge
Therese Hård, dyrlæge
Bente Iversen, dyrlæge
Rikke Jarlkvist, dyrlæge
Nicolai Jarløv, dyrlæge
Charlotte Jenvall, dyrlæge
Tom Jessen, dyrlæge
Christina Jespersen, dyrlæge
Ove Jespersen, dyrlæge
Carsten Juelsbo, dyrlæge
Finn Jørgensen, dyrlæge
Genevieve Jørgensen, dyrlæge
Henrik Bang Jørgensen, dyrlæge
Stefan Jørgensen, dyrlæge
Aage Juhl Jørgensen, dyrlæge
Lene Kattrup, dyrlæge
Peter Kierk, dyrlæge
Kirsten Munk Klarup, dyrlæge
Lisbet Kok, dyrlæge
Gitte Kongshammer, dyrlæge
Birte Kristensen, dyrlæge
Flemming Kristensen, dyrlæge
Annette Kaalund, dyrlæge
Per Ladefoged, dyrlæge
Erik Steen Larsen, dyrlæge
Thomas Larsen, dyrlæge, Aalborg
Jesper Lemche, dyrlæge
Peter Lybecker Larsen, dyrlæge
Henni Lybye, dyrlæge
Alf Læbro, dyrlæge
Mie Løje, dyrlæge
Svend-Aage Madsen, dyrlæge
Per Nyvang Mariussen, dyrlæge
Helle Lynge Matzen, dyrlæge
Annette Creutzberg Mikkelsen, dyrlæge
Tune Aas Mortensen, dyrlæge
Lene Mouritsen, dyrlæge
Alfred Mølgård, dyrlæge
Heidrun Møller, dyrlæge
Bente Ø. Nielsen, dyrlæge
Helga Rude Nielsen, dyrlæge,
Lone Nielsen, dyrlæge
Søren Nielsen, dyrlæge, Tåsinge
Anne Kirstine Nissen, dyrlæge
Søren Nordberg, dyrlæge
Lisbeth Nordberg, dyrlæge
Dorte Nørgaard, dyrlæge
Jesper Olesen, dyrlæge
Betina Odefey Paulsen, dyrlæge
Gert Jarn Pedersen, dyrlæge
Mette Pedersen, dyrlæge, Uggerslev
Jens S. Philipsen, dyrlæge
Tatjana Poulsen, dyrlæge
Kim Qvist, dyrlæge
Bjarne Rasmussen, dyrlæge
Folke Rasmussen, dyrlæge
Niels Ove Skyggedal Rasmussen, dyrlæge
Susanne Krarup Rau, dyrlæge
Kiwa Riis-Olesen, dyrlæge
Lise Roulund, dyrlæge
Uffe Rørbech, dyrlæge
Pia Sahl, dyrlæge
Flemming Samsøe, dyrlæge
Rikke Schultz, dyrlæge
Maiane Kjær Silset, dyrlæge
Niels Stadsvold, dyrlæge
Knud Steensborg, dyrlæge
Vibeke Hornshøj Svensson, dyrlæge
Marianne Søndergaard, dyrlæge
Gitte L. Sørensen, dyrlæge
Gitte Uhd Sørensen, dyrlæge
Jørgen Sørensen, dyrlæge, Rødekro
Erik Sørensen, dyrlæge, Lundby
Niels Tellerup, dyrlæge
Linda Thomsen, dyrlæge
Jan Thomsen, dyrlæge, Haderslev
Ib Toft, dyrlæge
Paulette Topsøe-Jensen, dyrlæge
Gustaf Valentiner-Branth, dyrlæge
Iben Vedersø, dyrlæge
Anne Palsgaard Van Lue, dyrlæge
Stephen J. Van Lue, dyrlæge
Anne Fleron Villebro, dyrlæge
Liana Vulfson, dyrlæge
Lotte Wienecke, dyrlæge
Thomas Wittorff, dyrlæge
Katrine Zachariassen, dyrlæge
Mette Zoulamian, dyrlæge
Johanne Aakjer, dyrlæge

Underskrifterne er indsamlet i perioden 19. til 24. januar 2007

-------------------------------------------------

Side 7+8

B

Debat: Dyremishandling: Det Dyreetiske Råd svigter dyrene

Politiken 10 december 2006, 3. sektion side 8

Sex med dyr kan sammenlignes med anvendelsen af kønsligt umodne individer til sex. Derfor bør det være ulovligt under alle former.

Af Lene Kattrup, Kiwa Riis-Olesen, Jan Ilkjær Birch og Folke Rasmussen


Det står i paragraf 25 i dyreværnsloven, at Det Dyreetiske Råds opgave er at følge udviklingen inden for dyreværn og afgive udtalelser herom. Rådet skal have fokus på dyreetik (det ligger også i rådets navn) og dyreværn. 30.11. 2006 fremkom rådet med en udtalelse om menneskers anvendelse af dyr til sexformål, også kaldet sodomi, hvoraf det fremgår, at »der ikke er behov for en lovgivning, der forbyder privatpersoners seksuelle omgang med deres egne dyr«. Rådet tilføjer, at der derimod er eller kan være »behov for tiltag, som forbyder eller forhindrer, at seksuel omgang med dyr kan foregå i organiseret eller kommercielt regi som f.eks. sex-shows, udlejning, bordeldrift eller produktion af pornografi«.
Rådet er nok undervejs i sit arbejde blevet klar over, at vi desværre ser en vis stigning i forekomsten af sodomi, som nogle i øvrigt mener, kan relateres til en manglende indgriben, fordi dyreværnsloven i praksis ikke yder dyr beskyttelse mod menneskers seksuelle anvendelse af dem. Men enten er det vel dyreværnsmæssigt forsvarligt, eller også er det uforsvarligt at anvende dyr til at tilfredsstille mennesker seksuelt, så rådet synes inkonsekvent i sin udtalelse.
Formentlig mener et flertal af de danske dyrlæger, at der er klare veterinærsaglige argumenter for, at enhver anvendelse af dyr til sex er i strid med paragraf 1 og paragraf 2 i dyreværnsloven. Men da politi og anklagemyndighed i dag tolker således, at der kun er tale om en ulovlighed, hvis dyrene er fysisk skadet, så er virkeligheden, at dyrene ikke engang undersøges (så findes med garanti ingen skader), og dette kan have lagt grunden til denne tilsyneladende stigning herhjemme i misbrug af dyr til sex, som bør blive forsøgt bremset ved, at Folketinget vedtager en præcisering af gældende dyreværnslov.
Det bliver nævnt i udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd, og det blev gentaget ved pressemødet, at der er et tungtvejende »hensyn til at udvise respekt over for andre menneskers seksuelle præferencer og en seksuel minoritet«. Der blev draget sammenligning til homoseksuelle, men hvis man endelig skal drage sammenligninger, så havde det været mere nærliggende at sammenligne med pædofile, da dyrene jo ikke kan optræde som ligeværdige, give den fulde accept, som de fleste vel kan blive enige om, at sex må kræve, samt da skaderne på dyrene ligner dem, man ser ved pædofili.
Rådet har indblandet hensyn til menneskers seksuelle behov, som let kan tilgodeses på utallige andre måder end ved, at man anvender dyr. Rådet måtte i 2005 fortryde en tidligere udtalelse om rituel slagtning, hvor der heller ikke i fornøden grad havde været fokus på dyrene. Fra udenlandske undersøgelser ved vi, at der i dag er tale om anvendelse af primært heste, hunde, kvæg og katte. Der ses skader efter stump vold, stik og snitskader samt skader efter genstande, placeret i åbninger på dyrene. En trommestik ført ind i endetarmen og op til leveren medførte en tæves død, andre tæver havde alvorlige skader efter samleje og/eller indførelse af forskellige skarpe eller spidse genstande i skeden, bl.a. en kniv. På hanhunde fandt man vævskader rundt om anus og ødelæggelser af ringmusklen samt fortykkede øreflapper og skader efter elastikker, der var anbragt rundt om pungen eller penis.
I gruppen af personer, der anvender dyr til personlige sexformål, ses en overrepræsentation af voldforbrydere, psykopater og sexforbrydere. Dette kan være medvirkende til, at der er rapporteret om alvorlige skader på dyr, der anvendes til sex. Denne gruppe af personer, der ønsker at anvende dyr til sex, mener Det Dyreetiske Råd, at vi skal beskytte.
En enkelt undersøgelse viste, at når hunde og heste anvendes seksuelt af mænd, bruges 50-70 procent vaginalt (i skeden) og 15-40 procent i endetarmen. Det Dyreetiske Råd skriver i udtalelsen, at hundyr uden for brunst (hvilket hos mange af vores hundyr kun er få dage om året) ikke »nødvendigvis vil lide overlast ved penetration, når der blot udvises passende forsigtighed, tålmodighed og bruges glidecreme«. Her mener vi, at rådet for alvor er på tynd is veterinærfagligt set, og det uanset, hvem rådet har fået til at bistå sig med en sådan udtalelse (der nævnes eksperter i sexologi). Uden for brunst tilbagedannes de indre og ydre kønsorganer til en slags dvaletilstand, så bl.a. skeden og dens slimhinde svarer til tilstanden hos et kønsligt set umodent ungt (juvenilt) dyr.
Det betyder, at når der indføres en genstand, eller når der indføres en erigeret penis, som endda til sex skal bevæges frem og tilbage på et dyr, der ikke uden for sin brunst kan bringes til at være seksuelt parat eller ophidset, så vurderer vi, at der er en nærliggende og relativt stor risiko for skader. Det er i øvrigt misvisende, at rådet her kun taler om penetration. At der er tale om smerte for dyret, mener vi, siger sig selv. Og det gælder også ved anal anvendelse i øvrigt. Derfor kan sex med dyr sammenlignes med anvendelsen af kønsligt umodne individer til sex, hvor vi jo heller ikke mener, at glidecreme og forsigtighed, der i øvrigt er svært at administrere hos en seksuelt ophidset person, gør det acceptabelt. Og heller ikke tilstrækkeligt til at overkomme de anatomiske og fysiologiske problemer.
Det Veterinære Sundhedsråd har i 2004 i en udtalelse vedrørende lægmands rektalundersøgelse (undersøgelse at endetarmen) af hest sagt: »Rådet skal derfor udtale, at det ud fra en dyreværnsmæssig og veterinærfaglig vurdering er helt uacceptabelt, at lægmand udfører rektalundersøgelser på hopper, hvad enten disse er egne eller andres«. Der er ikke nogen seriøs saglig begrundelse for, at det er bedre, hvis man med sex for øje indfører en genstand eller eventuelt en mands penis, der endda sandsynligvis ikke kun skal indføres, men bevæges frem og tilbage med relativt større risiko for smerter og skade på dyret.
I april 2005 udtalte Den Danske Dyrlægeforening: »Den danske Dyrlægeforening finder, at menneskers kønslige omgang med dyr (sodomi) ikke alene er uetisk, men også i strid med Dyreværnslovens bestemmelser«. Vi er enige og mener, at Det Dyreetiske Råd kommer til at omgøre deres udtalelse.
Vi må anbefale Folketinget at præcisere den gældende dyreværnslov, så det er klart, at menneskers anvendelse af dyr til eget sexformål, herunder at søge tilfredsstillelse ved at anvende dyr til samleje analt eller vaginal, må anses for ulovligt. En præcisering, som egentlig ikke burde have været nødvendig, men som på grund af udviklingen og fortolkningen af loven nu er blevet det.
debat@pol.dk
Lene Kattrup, dyrlæge. Kiwa Riis-Olesen, dyrlæge, formand for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedr. heste. Jan Ilkjær Birch, dyrlæge, formand for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedr. hund, kat og smådyr. Folke Rasmussen, professor, dr. med. vet. tidl. rektor Kgl. Vet og Landbohøjskole


Rådet har indblandet hensyn til menneskers seksuelle
behov, som let kan tilgodeses på utallige
andre måder


-------------------------------------------------

Side 9+10

C

Til Det Dyreetiske Råd,


Vedr. menneskers seksuelle anvendelse af dyr

19. maj 2006

Udtalelse fra undertegnede 28 dyrlæger (alle medlemmer af Den Danske Dyrlægeforening, DDD) vedrørende menneskers seksuelle anvendelse af dyr.

Vores fortolkning af §§ 1 og 2 i Dyreværnsloven er følgende:

Ad § 1: Vore husdyr og kæledyr kan i de fleste tilfælde ikke forsvare sig mod menneskers adfærd/opførsel, og derfor finder vi, at menneskers seksuelle omgang med dyr indebærer

1.at dyret ikke behandles forsvarligt og
2.at dyret ikke beskyttes bedst muligt mod væsentlig ulempe.

Ad § 2: Mennesker, der har/tiltvinger sig seksuel omgang med dyr, har ikke

1.behandlet dyret omsorgsfuldt
2.passet dyret under hensyntagen til dets fysiologiske behov.

Da dyrene i disse situationer ikke eller kun vanskeligt kan forsvare sig, er der efter vores opfattelse tale om, at menneskers seksuelle omgang med dyr er en form for selvtægt, som er i strid med Dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Da der er delte meninger om fortolkningen af, hvad §§ 1 og 2 dækker, vil det være hensigtsmæssigt at få en præcisering i §§ 1 og 2 eller i bemærkningerne til disse.

Underskrivere:
Folke Rasmussen, professor, dr. med. vet.
Lene Kattrup, dyrlæge
Finn Boserup, fagdyrlæge vedr. sygdomme hos hunde og katte, specialdyrlæge,
Knud Dahlgaard, fagdyrlæge vedr. sygdomme hos hunde og katte
Jens Arnbjerg, lektor, specialdyrlæge, Landbohøjskolen
Annette Flagstad, professor, dr. med. vet. Landbohøjskolen
Dorte Lebech, fagdyrlæge vedr. svin
Carsten Grøndahl, dyrlæge Zoo
Kiwa Riis Olesen, dyrlæge, hestepraksis, formand for Sektion vedr. heste DDD
Johanne Østerbye, dyrlæge, formand for Sektion vedr. Hund, Kat og smådyr DDD
Niels Tellerup, dyrlæge, hestepraksis
Vibeke Hornshøj-Svensson, dyrlæge
Peter Von Rosen Vange, dyrlæge
Per Nyvang Mariussen, fagdyrlæge vedr. sygdomme hos hunde og katte
Inger Boysen, fagdyrlæge vedr. kvæg
Jens Thuen, dyrlæge hestepraksis
Nicolai Jarløv, dyrlæge hestepraksis
Knud Steensborg, fagdyrlæge vedr. sygdomme hos hunde og katte
Jens Martinus Andersen, fagdyrlæge vedr. sygdomme hos hunde og katte
Dorte Nørgaard, dyrlæge
Søren Nordberg, dyrlæge
Ingrid M. Grønborg, dyrlæge
Christina Jespersen¸ dyrlæge
Charlotte Jenvall, dyrlæge
Thomas Egelund, fagdyrlæge vedr. sygdomme hos hunde og katte
Finn Jørgensen, fagdyrlæge vedr. sygdomme hos hunde og katte
Lisbeth Nordberg, dyrlæge
Flemming Larsen, dyrlæge



[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89