Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2011: Forbyd dyresex

Jydske Vestkysten den 12.04.2011

Af Jeanette Wulff Geerthsen, Mosbjergvej 20, Christiansfeld

Der har på det sidste været en hed debat om sodomi/ dyresex.

I medierne har Det Konservative Folkepartis dyrevelfærdsordfører Tage Leegaard udtalt, at det ikke nytter noget med et forbud, fordi det ville være for svært at finde beviser. I den episode, der blev vist et klip fra i tv-programmet med Bubber (7.4.2011), viser en videooptagelse, at en hunged bliver brugt af en mand til samleje.

Politiet kan ikke bruge videoen, fordi det i Danmark ikke er forbudt at bruge dyr seksuelt. Hvis det var forbudt, kunne politiet give manden en bøde blot på grund af denne video og ejerens vidneudsagn.

( Mandens identiteter fastslået). Vi bør have sådan et forbud, det bør Tage Leegaard og hans parti støtte.

I lande som f. eks. Norge, Holland, Schweiz og England, hvor de også har problemer med sexmisbrug af dyr, har man eksempler på, at misbruget er blevet optaget på video med mobiltelefon, eller der foreligger skudsikre øjenvidne-udsagn, som politiet kan lægge til grund og få stoppet dette misbrug af dyrene ved at give en bøde.

Herhjemme kan politiet kun gøre noget, hvis dyrene skades, og hvis disse skader kan påvises og bevises, hvilket er svært. Der skal også kunne føres bevis for, at det var pga. mandens sexbrug, dyret fik skaderne. Det er som oftest mænd, der bruger hundyr, ved vi fra flere undersøgelser, selv om formanden for Det Dyreetiske Råd, Peter Sandøe, mærkeligt nok altid taler om handyr, der bedækker kvinder - det er vist mere noget, der findes i hans fantasi.


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89