KÆLEDYR I ESOTERISK LYS

Artikel i PRANA.

Prana Magasinet er et nyt spirituelt magasin som omhandler blandt andet videnskab, rawfood, rejser, astrologi, vegetar, yoga, placebo, fuldmånemeditation.
Prana er et sanskrit ord for den livgivende energi eller vitaliserende essens, som findes i alt levende, og som gør alt liv muligt. Magasinet formidler liv, kraft, næring og inspiration til mennesker, der er nysgerrige efter mere end det sædvanlige. KLIK HER

TEKST AF TINA HANSEN ADAM

Mennesker påvirker dyr’s fremtidige udvikling ved den måde, vi behandler dem på. Det gælder både kæledyr og alle andre dyr.

I denne artikel belyses to esoteriske begreber: gruppesjæl og individualisering.
Disse to begreber har stor betydning for
forståelsen af vores kæledyr. Vores samvær med kæledyrene har større betydning, end de fleste af os aner.
Hvis vi kan påvirke dyrene med intelligens brugt på vilje til det gode, kærlighed og visdom, vil deres fremtid være mere harmonisk, end hvis vi påvirker dem med frygt, hvor deres intelligens
vil være brugt på at undgå ubehag.

Gruppesjælen:
Dyr har en såkaldt gruppesjæl, det er en instinktiv fællesbevidsthed. Dette forklares bedst ved et eksempel. Hvis vi tager en spand med vand, er dette den samlede gruppesjæl. Når et dyr så inkarnerer, svarer det til, at vi tager et glas vand fra spanden. Dyret er nu adskilt fra gruppesjælen og kan gøre sig sine livserfaringer. Vi kan symbolisere dette ved at tage vores glas med vand og hælde en rød farve i. Farven symboliserer de erfaringer dyret har gjort i dette liv. Dyret er adskilt fra gruppesjælen, så længe den lever. Men når dyret dør, kommer den tilbage til gruppesjælen. Det svarer til, at vi tager glasset med det røde vand og hælder det tilbage i spanden. Det farvede vand vil fordele sig og blive en del af vandet i spanden. Dermed bliver de erfaringer, vores dyr får, videregivet til alle de dyr, der er i dens gruppesjæl - dog i fortyndet tilstand. De nye unger vil have disse erfaringer med sig som instinktiv viden.
Det betyder, at vi, ved at behandle vores dyr godt og give den mange brugbare erfaringer, kan påvirke artens videre udvikling. Det betyder også, at al vores samvær med dyr vil påvirke artens videre udvikling.
Når vi opdrætter forskellige racer af f.eks. hunde, har vi opstillet en racestandard for det udseende og den adfærd, som vi ønsker. Vi udvælger passende forældre for at opretholde disse egenskaber. På denne måde er vi med til at lave en ny gruppesjæl, der indeholder dyr fra den race. Dette sker ved, at der langsomt kommer en hinde i vores spand, så vandet kun svært kan passere fra den ene ende af spanden til den anden. Jo flere forskellige erfaringer dyrene fra hver ende af spanden får, jo tættere bliver denne hinde. Indtil det punkt hvor hinden er så tyk, at der ikke længere er nogen gennemstrømning, og de er blevet til to separate gruppesjæle. Jo mere vi forfiner racens egenskaber, des færre sjæle passer ind i dette mønster. Hvilket betyder, at disse gruppesjæle har langt færre individer end gruppesjælen hos mange vilde dyr. Efterhånden lever dyrene i gruppesjæle, der er langt mindre end deres egen art.
Vi går fra det kollektive imod det individuelle. På et tidspunkt vil dyret nå et punkt, hvor den ikke kan erfare mere i dyreriget. Den har nået det stadium, der kaldes individualiseringsprocessen. De dyr, der i øjeblikket er klar til individualisering, er heste, hunde, elefanter og katte.

Individualisering:
Dyrets bevidsthed er primært følelsesmæssig også kaldet astral, men den har en lille spire af mental bevidsthed, dog på et ikke reflekterende niveau. Det vil sige, det højeste niveau et dyr kan nå, er det mentale.
Når tiden er inde til individualisering, opstår der en situation, hvor der kræves en ganske særlig indsats fra dyrets side. Det kan være en situation, hvor der kræves særlig meget mod, intelligens eller selvopofrelse, f.eks. når ”Lassie” redder en dreng ud af flammerne i et brændende hus. Bevidstheden i dyret vil hæve sig til det maksimale og gå ud over det punkt, som kan nås fra gruppesjælen. Bevidstheden løftes ud af de vante omgivelser og ind i højere områder. Her møder den en nedadgående strøm fra monaden, der hjælper bevidstheden med at hæve sig ud af det mentale område og ind i sjælens område. På dette tidspunkt løsriver bevidstheden sig fra gruppesjælen og danner sin egen sjæl. Når individualiseringen er opnået, går dyret i en slags søvnstadie indtil ”døren igen bliver åbnet”.
For mange millioner år siden blev ”døren” mellem menneskeriget og dyreriget lukket. Dette gjorde man for at kunne fremskynde menneskehedens udvikling. Det svarer til, at man lukker for tilgangen af nye elever til en skoleklasse. Dermed kan læreren bruge al sin tid på de elever, der er i klassen og undgå at skulle sinke de gamle elever ved at nye kommer til. Hvis vi bruger samme metafor, svarer det til at de nylig individualiserede dyr går på sommerferie indtil nye klassetrin starter.

GLEM IKKE HUSDYR OG SKADEDYR

Så spørger man sig selv: Hvad har alt dette med os at gøre? Vi mennesker har en stor påvirkning på dyreriget. Det gælder især vores kæledyr, men vi må ikke glemme de dyr, vi holder for at få mad og skadedyrene. De skal alle igennem disse processer, og vores forhold til dem er med til at forme fremtiden.
Nøglen til menneskeriget fra dyreriget er instinkt. Dette instinkt bliver i de sidste faser af dyrets evolution og efterhånden som dyret frigør sig fra gruppesjælen omdannet til intelligens. Menneskenes påvirkning på husdyrene fremskynder og stimulerer dem til avanceret instinktiv aktivitet, hvilket er skridt på vejen til individualisering.
Der er to områder, hvor mennesker kan hjælpe dyrene på vejen til individualisering. Den ene er menneskenes mentale atmosfære, som dyrene færdes i. Den anden er den kærlighed og interesse, som udgår fra de mennesker, dyret er knyttet til. Det vil sige, at dyrene bliver påvirket af de tanker og følelser, som de bliver omgivet af. Derfor er vores omgangstone og adfærd overfor dem vigtigere, end vi normalt regner med.

MISHANDLING FØRER TIL FRYGT OG HAD
Det er godt, at vi har taget kæledyrene til os, så vi kan hjælpe dem med at vække hengivenhed, kærlighed og intelligens. Når vi omgås vores dyr, må vi huske på, hvor deres vej i evolutionen vil føre dem, så vi kan hjælpe i stedet for at modarbejde evolutionen. Kæledyrenes evolution er at komme ud af glubskhed og vildskab. Eksempelvis er det godt for en hunds udvikling at være handicap hjælper, blindefører eller terapihund. Hvor hunden hjælper og tjener mennesket, så længe vi behandler dem godt og kærligt. Det udvikler dens intelligens og udvikler samtidig kærlighed og hengivenhed. Hvis vi derimod træner vores hunde til at være glubske kamphunde eller aggressive vagthunde, intensiverer vi de instinkter, som evolutionen er ved at arbejde sig ud af. Dermed er vi med til at degradere i stedet for at opbygge. Hunden lærer stadig intelligens, men den lærer også had og mistillid. Vær opmærksom på, at der er en forskel på at have en hund, der er vagtsom og beskytter sin familie af kærlighed og hengivenhed, og på en vagthund der er lukket inde i et område for at beskytte ejendom - uden menneskelig kærlighed.
Hvis vi mishandler vores dyr, vil de måske stadig lære intelligens, idet de lærer, hvordan de kan undgå et ubehag - men de lærer også frygt og had. Disse egenskaber vil de så til deres tid tage med sig ind i menneske evolutionen, og være dybt handicappede i forhold til de andre dyr, der lærte kærlighed, blidhed og hengivenhed. Dette vil medføre sorg og kriser for alle disse nye sjæle.

”Al vores samvær med dyr
vil påvirke artens videre udvikling”


Ordforklaring:
Monade: De oprindelige bevidsthedsenheder der udstråler fra logos/guddommen, dvs. fragmenter af guddommeligt liv.


KÆLEDYR I ESOTERISK LYS

FOTO: Anne-Mette Iversen


Udskrevet fra http://hesteinternatet.dk d. 24. Juni 2017  10:57:33